Eksiliranere demonstrerede i København

Lyt til artiklen

Godt 3000 iranere protesterede fredag eftermiddag fredeligt på Christiansborg Slotsplads imod, at EU har øget samarbejdet med Iran. Bag demonstrationen stod den eksiliranske paraplyorganisation Det Nationale Modstandsråd (NCR). NCR havde på forhånd håbet på, at 30.000 iranere fra hele Europa ville møde op i København for at markere deres protest. Netop København er valgt, fordi arrangørerne fik nej til at demonstrere i Spanien under EU-topmødet, og Danmark overtager EU-formandsskabet fra 1. juli. 3000 eller 30.000 Men politiet i København skønner, at antallet kun var en tiendedel. Et skøn, som NCR betegner 'uretfærdigt', fordi tusinder af eksiliranere ifølge NCR er blevet standset i Holland, Tyskland og på grænsen mellem Danmark og Tyskland. »Men man har lagt forhindringer i vejen, så mange ikke har kunnet rejse ind i Danmark. Tusinder af iranere er blevet forhindret i at deltage på grund af de restriktioner, de er blevet påført i en række europæiske lande«, siger Firouz Mahvi, der er medlem af NCR's udenrigskomité, til Ritzau. Natten til fredag blev 27 iranere således anholdt ved den dansk-tyske grænse. Ingen hjælp fra Røde Kors Han siger, at også iranske flygtninge, der bor på flygtningecentre i Danmark, er blevet underlagt »strenge restriktioner«, der har forhindret dem i at deltage, men det afviser lederen af Dansk Røde Kors' Asylafdeling, Jørgen Chemnitz, som 'helt absurd'. »Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at det handler om, at Røde Kors ikke har villet betale deres transport til København«, siger Chemnitz til Ritzau. Uenige i EU's tilnærmelser De, der nåede frem til slotspladsen, er dels utilfredse med terrorstemplingen af organisationen Mujahedin-e Khalq (MEK), som er en del af NCR, dels uenige i EU's tilnærmelser til Iran. »EU har begået en stor fejl ved at lave aftaler med Iran, der har så mange menneskeliv på samvittigheden. Det er også en uretfærdig beslutning at stemple MEK som en terrororganisation«, forklarer den 42-årige Veeda Dias, der har boet i Sverige i 15 år, til Ritzau. Hun og flere andre med hende siger, at EU's regeringer tager fejl, hvis de tror, at forholdene er blevet forbedret i Iran efter, at den reformvenlige præsident Mohammad Khatami er kommet til magten. »Det er altsammen noget, der kun finder sted på overfladen. Det er rigtigt, at kvinder nu kan vise mere af deres hår og går i kortere frakker og kjoler end tidligere. Men det er ikke reelle forbedringer«, siger Dias. En herboende iraner er enig med hende. Selv er han heller ikke kommet for at støtte NCR. »Jeg er neutral. NCR er heller ikke demokratisk. Og det er problematisk, at NCR har samarbejdet med Irak. Men hvis jeg skal udtrykke kritik af styret i mit land er denne demonstration min eneste mulighed«, siger han til Ritzau. Vold mod civile Perviz S. Khazai, der er medlem af Irans Nationale Modstandsråd (NCR), og Mohammad Mohaddessin, der er skyggeudenrigsminister i NCR, mener, at MEK udelukkende er havnet på først USA's og nu også EU's terrorliste af hensyn til Vestens handelsinteresser i Iran: »Det er en ren politisk beslutning«, siger Mohaddessin. Men den danske ekspert i terrorbevægelser lektor Lars Erslev Andersen fra Syddansk Universitet i Odense mener, det er berettiget at sætte MEK på terrorlisten: »Det er en terrororganisation. Den bruger vold mod civile, og det har den gjort i mange år«, siger lektoren. Han viger ikke tilbage fra at kalde modstandsrådet NCR for en ren dækorganisation for MEK. Han peger på, at organisationen beskyldes for at finansiere sig ved bidrag fra eksiliranere, som afpresses med mafia-metoder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her