Flere voldsramte afvises fra krisecentre

Over halvdelen af alle henvendelser fra voldsramte kvinder, som søger hjælp på et krisecenter, bliver afvist på grund af pladsmangel. Problemet er stigende, viser en statistik over krisecentrenes virksomhed i 2001 fra Landsorganisationer af Kvindekrisecentre (LOKK). I år 2000 var det omkring hver tredje henvendelse, der blev afvist på grund af pladsmangel. Sidste år måtte krisecentrene sig nej til 4.154 anmodninger om at få tag over hovedet - udelukkende på grund af pladsmangel. Tallet dækker ikke nødvendigvis over det samme antal kvinder. De voldsramte kan søge hjælp flere steder og på den måde gå igen i statistikken, fordi de ikke noteres på cpr-nummer. Undersøgelse af omfang LOKK har som led i regeringens handlingsplan til forebyggelse af vold mod kvinder fra 1. juni indledt en undersøgelse, der skal afsløre det reelle kapacitetsproblem på krisecentrene. Det kræver, at centrene som led i undersøgelsen noterer kvindernes cpr-numre, så man kan registrere, hvor mange afslag der skyldes kvinder, som går fra center til center i håb om en plads. Resultatet af undersøgelsen ventes at foreligge omkring nytår. I mellemtiden kan krisecentrene notere, at de mange afslag i høj grad skyldes flaskehalsproblemer. Det bliver sværere og sværere at skaffe en ny bolig til de voldsramte kvinder, og det betyder, at den gennemsnitlige opholdsperiode stiger. I 2001 boede kvinderne i gennemsnit 35 døgn på et krisecenter, før de kunne flytte ud igen. Stigende boligmangel Kvinder fra de etniske minoriteter bor næsten dobbelt så lang tid - omkring 50 døgn - på krisecenter som danske kvinder. »Det er et stigende problem at skaffe boliger til alle beboerne på krisecentrene, men det er ekstra svært med de udenlandske kvinder«, siger forkvinden for LOKK, Jytte Mejnholt. »De har som regel ikke det samme netværk til at hjælpe sig som de danske kvinder, og det betyder, at de fleste af dem skal have hjælp fra kommunerne til at finde en ny bolig. Og kommunernes sagsbehandling, når det gælder udenlandske kvinder, ser ud til at være langsommere. Hvorfor ved vi ikke. Vi kan bare konstatere det«. Tyrkisk pres Andelen af beboerne uden dansk statsborgerskab på landets krisecentre voksede også lidt i 2001 - til omkring en tredjedel. Ser man på kvindernes fødeland, er 40 procent af de voldsramte kvinder på centrene født uden for Danmark. Tyrkiske kvinder udgør den største enkeltgruppe af ikkedanske beboere på centrene. Kvinder fra de etniske minoriteter fylder især op på krisecentrene i Københavns Kommune, hvor de udgør over halvdelen. Usammenhængende indsats Jytte Mejnholt peger i forbindelse med den nye årsstatistik på, at det offentliges indsats for de voldsramte kvinder ikke hænger sammen. På den ene side har regeringen lanceret en handlingsplan. På den anden side viser årsberetningen, at amternes og kommuners økonomiske bidrag til krisecentrene sidste år faldt procentvis i forhold til de samlede udgifter. Flere besparelser er på vej i de budgetter, som landets amtsråd netop er i gang med at behandle. De 34 kvindekrisecentre, som indgår i statistikken, drives i meget høj grad ved hjælp af frivillig arbejdskraft. 1.456 frivillige og 231 lønnede indgår i arbejdet. »Men i de seneste tre år har vi kunnet se, at antallet af frivillige falder. Der er rift om frivillig arbejdskraft i Danmark, og det er hårdt at være frivillig på et krisecenter. Det bliver ikke bedre, hvis amterne sparer yderligere og reducerer antallet af professionelle på centrene«, siger Jytte Mejnholt.