Politisk storm over aftale

Folketingets Finansudvalg, der endeligt skal godkende regeringens økonomiaftale med kommuner og amter, bør sende en officiel protest til regeringen for at forhindre en gentagelse af dette års forhandlingsforløb, hvor en håndfuld politikere og embedsmænd bag lukkede døre indgik detaljerede aftaler på et så vitalt velfærdsområde som folkeskolen. Det mener Finansudvalgets formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), der vil bruge Finansudvalget som platform til at rejse debat om, hvor stor magt de kommunale forhandlere skal have i forhold til Folketinget. »Jeg anbefaler Finansudvalget at reagere, så vi får standset den udvikling, hvor kommunale forhandlere sammen med nogle få ministre meget detaljeret kan bestemme vilkårene for folkeskolen. Som det udvalg, der behandler bevillingsansøgninger fra regeringen, må Finansudvalget reagere over for regeringen. Det kan ske via en påtegning til aktstykket eller ved at kalde statsministeren i samråd«, siger Kristian Thulesen Dahl. Folkeskolen uden aftale Siden kommuneforhandlingernes start er regeringen blevet mødt med benhård, tværpolitisk kritik over, at regeringen i det hele taget indledte forhandlinger med kommunerne om emner som folkeskolens holdstørrelser, engelsk- og danskundervisning samt de seminarieuddannede læreres monopol på at undervise i folkeskolen. Kritikken skyldes, at folkeskolen i dag reelt står uden en politisk aftale. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) brød i april folkeskoleforliget og indbød med det samme til forhandlinger om et nyt forlig. Men indtil videre er der ikke holdt et eneste møde - end ikke af orienterende karakter. Tørnæs har konsekvent påpeget, at kommuneaftalen kun kan gennemføres med Folketingets accept, men samtlige oppositionspartier har kritiseret, at kommunerne i den grad har fået lov til at sætte dagsordenen. Både form og indhold Kritikken går både på indhold og form. Eksempelvis er uddannelsesordfører Louise Frevert (DF) lodret imod kommuneaftalens målsætning om at åbne for større undervisningshold. Alt tyder derfor på, at kommuneaftalen vil gøre det vanskeligt for Ulla Tørnæs at opfylde statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) ønske om et bredt folkeskoleforlig. SF har i årevis kritiseret økonomiaftalerne for at føre afgørende politiske forhandlinger væk fra Folketingets åbne forum og ind i et uigennemskueligt og lukket kredsløb. Kommunalordfører og medlem af Finansudvalget Ole Stavad (S) tilslutter sig Dansk Folkepartis kritik af fremgangsmåden på folkeskoleområdet. Forligsbrud »Først bryder man et forlig. Derefter siger man, at man gerne taler åbent med alle partier. Så sætter man sig ned med de kommunale parter og indgår en aftale på de områder, der egentlig er folketingsstof. Et sådant forløb kender jeg ikke et eneste fortilfælde for. Derfor vil jeg bestemt ikke afvise, at et bredt flertal i Finansudvalget uden om regeringen vil være med til at give en fælles påtegning«, siger Ole Stavad. Fra Danmarks Lærerforening er tonen også hård. Næstformand Stig Andersen kalder fremgangsmåden »problematisk og udemokratisk«. »Regeringen præsenterer Folketingets partier for en færdig folkeskolereform, der er blevet til under lukkede forhandlinger med kommunernes interesseorganisation. Det betyder jo nærmest, at regeringen giver Folketinget valget imellem at være nikkedukker eller at blive sat uden for døren, når det gælder den kommende udvikling af folkeskolen«, siger han til Ritzau. Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra finansminister Thor Pedersen (V).