Massefyringer i Domstolsstyrelsen er afblæst

Forbrydere, der er længere tid på fri fod, før de får deres dom. Længere ventetid på tinglysning og længere ventetid for arvinger til dødsboer. Med en række kontante regnestykker er det lykkedes for Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet at få Finansministeriet til at opgive et sparekrav, der ville medføre 500 afskedigelser ved retterne i løbet af de kommende fire år. I stedet skal Domstolsstyrelsen nedlægge 100 stillinger. Domstolsstyrelsens direktør, Bent Carlsen, har tilsyneladende trukket det længste strå under forhandlingerne. Han har hele tiden kaldt finansministerens sparekrav til finansloven for næste år for »helt urealistiske« og har i stedet i april fremlagt en plan, som medfører 100 nedlagte stillinger. Styrelsen har argumenteret med, at mange års arbejde for at nedbringe sagsbehandlingstiderne ville være forgæves, hvis regeringens budgetoverslag kom til at holde stik. Det endelige forhandlingsresultat offentliggøres først, når finanslovsforslaget for næste år fremlægges til august, men styrelsen skriver i et nyhedsbrev, at det via forhandlingerne med Justits- og Finansministeriet »er lykkedes at undgå størstedelen af de meget betydelige personalereduktioner, som regeringens budgetoverslag på dette års finanslov ville indebære på retternes område«. Det er ikke godt nok Domstolsstyrelsen har til gengæld lovet, at retternes produktivitet ikke vil falde, og håber at kunne finde størstedelen af de 100 stillinger ved naturlig afgang. »I forhold til de helt uhyrlige sparekrav, der var før, så ser det da meget bedre ud, men det er stadig absolut ikke godt nok«, siger Henrik Linde, som er formand for Den Danske Dommerforening. Ny lov øger arbejdet Dommerforeningen er bekymret over nedskæringen på 100 mand, fordi regeringen netop har vedtaget en lovpakke med hårdere straffe for blandt andet biltyveri, vold og voldtægt. Pakken betyder øget arbejde for retterne, fordi sager mod biltyve ikke længere må afgøres rent administrativt med bøder, men skal for retten. De generelt højere straframmer medfører samtidig flere af de tunge, personalekrævende nævningesager ved retterne. I forvejen har retterne svært ved at leve op til Folketingets krav om, at der højst må gå 37 dage til at beramme en voldssag og afsige dom. Det er vanskeligt for domstolene at spare, uden at det går ud over sagsbehandlingstiden, fordi retterne ikke kan nedlægge hele sagsområder, som man for eksempel har gjort inden for miljøområdet. Samtidig er der lovkrav til antallet af dommere, og derfor er det kontorpersonalet, som må holde for. »Vi får en jo en bestemt mængde sager ind, som alle skal behandles med samme kvalitet. Vi kan ikke skære noget fra«, siger Henrik Linde. Offer og tiltalt mødes Dommerforeningen beklager samtidig, at man med forhandlingsresultatet må opgive at adskille ofre og tiltalte i retssalenes venterum. Der er ikke afsat penge til ændrede bygningsforhold. Domstolsstyrelsen har fået opbakning fra justitsminister Lene Espersen (K) under forhandlingerne. Afdelingschef Johan Reimann fra Justitsministeriet siger: »Vi er glade på domstolenes vegne over, at det er lykkedes at undgå de her meget betydelige personalereduktioner. Det har vi bakket op, og det er vi tilfredse med«. Ifølge regeringens oprindelige budgetforslag skulle domstolene spare 30 millioner kroner til næste år stigende til 130 millioner kroner i 2005. Størstedelen af pengene skal formentlig findes uden for Justitsministeriets område, da der er indgået flerårige politiske aftaler om både fængslerne og politiet.