Støtte til ulande beskæres igen

Også til næste år vil regeringen spare på ulandsbistanden. Besparelsen på 1,5 mia. kr., som i år går til at nedbringe ventelister på sygehusene, fastholdes til næste år. Hertil kommer nogle regnskabstekniske finesser, der får besparelsen til at syne endnu større og betyde, at Danmark ikke længere holder målsætningen om at give en procent af vores samlede bruttonationalindkomst til de fattigste lande. Spareplanerne på bistandsområdet har fået de politiske alarmlamper til at blinke i begge regeringspartier, som sammen med fagministrene er i fuld gang med at forberede VK-regeringens forslag til finanslov for 2003. Bekymringen skyldes især, at finansloven bliver offentliggjort 27. august - dagen efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) har åbnet verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Johannesburg i Sydafrika. Danmarks ansvar at ulandsbistand øges Her skal Danmark som EU-formandsland stå i spidsen for bestræbelserne på at overbevise verdens rige lande om, at de skal øge deres ulandsbistand. Det bliver ikke nemmere, hvis den danske regering selv samtidig skærer ned, lyder analysen. Derfor ligger sagen nu på Anders Fogh Rasmussens bord. Politiken erfarer, at han af Venstres folketingsgruppe er blevet opfordret til at sætte sig sammen med udenrigsministeren for at tackle problemet. I år er den direkte ulandsbistand på 12,5 mia. kr. I forhold til SR-regeringens planer fra før valget er der sparet en mia. kr. plus 500 mio. kr. på miljøbistanden. Samme ulandsbistand som i 2002 Udgangspunktet for finanslov 2003 er, at ulandsbistanden fortsat skal være på 12,5 mia. kr. Desuden kan der blive tale om yderligere besparelser på miljøbistanden. Finansminister Thor Pedersen (V) har inviteret til politiske forhandlinger om den såkaldte Mifresta-rammes fremtidige størrelse på tirsdag. Oven i det har regeringen pådraget sig et teknisk problem. Sådan som eftergivelse af gæld til ulande i dag bogføres, vil der på bundlinjen over ulandsbistanden til næste år mangle omkring 700 mio. kr. Ændret bogføring fylder hul Det kan løses ved at ændre bogføringen. Men så opstår et andet problem. Nemlig at ulandsbistanden målt i procent af bruttonationalindkomsten, BNI, allerede i år vil ryge ned under den ene procent, som regeringen selv har lagt vægt på at holde. Beregninger fra Udenrigsministeriet viser, at selv uden ændret bogføring kan procenten i år blive under en. Det skyldes, at væksten i samfundsøkonomien - BNI - har været større end forventet. Bistandsprocent daler igen Næste år forudser Udenrigsministeriet, at den såkaldte bistandsprocent kan ryge ned på 0,88. Det vil betyde, at Danmark ikke længere har førertrøjen og uden ekstrabevillinger i løbet af få år vil nærme sig FN's anbefaling på 0,7 pct. Sagen er så politisk betændt, at ingen af regeringspartiernes ordførere vil kommentere den. Men Kristeligt Folkepartis formand Jann Sjursen siger: »Jeg vil kraftigt advare regeringen mod at fortsætte med at spare på ulandsbistanden. Det er et ekstremt dårligt signal at sende, samtidig med at den danske regering tager til Johannesburg for at overtale resten af verden til at give mere«.