Sisse slænger sig mageligt på det lyse trægulv i Helleruplejligheden lidt nord for København. Lejligheden deler katten med sin ejer Mette Kæstel. Sisse er ikke øremærket, for hun kommer aldrig ud. Smutter Sisse alligevel ud en dag, bliver det med livet som indsats. Hun risikerer nemlig aflivning, hvis hun fanges af Kattens Værn. Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening og Kattens Værn arbejder på en kommende lov om katte. Dyreværnsforeningerne kræver enstemmigt, at alle katte i fremtiden er øremærkede og vaccinerede. Det er også slut med lystig kattejammer, for alle katte skal desuden være kastrerede, steriliserede eller på p-piller, så de ikke får killinger, når de strejfer omkring. Skønsmæssigt bor halvdelen af landets 646.000 tamme katte i lejlighed i byerne. De lever hele deres liv inden døre, men bliver alligevel omfattet af den nye lov. Bekymret kattemor Tanken om, at Sisse skulle løbe ud og ende sine dage på dyrlægens operationsbord, er »dybt, dybt forfærdelig«, mener Mette Kæstel. »Det ville jeg slet ikke kunne overskue. Hun er mit ét og alt«, siger hun. Normalt er Sisse en hjemmekat helt ud i potespidserne. Indtil videre har hun følt sig utryg, når Mette Kæstel har forsøgt at tage hende med ud i det fri. Mette Kæstel har lige haft håndværkere i sin lejlighed, mens hun var på arbejde, og hun erkender, at der var risiko for, at katten kunne snige sig med ud. Derfor vil Mette Kæstel også sørge for, at Sisse bliver øremærket, hvis en kommende lov kræver det. »Men jeg synes ikke, at en kommende lov bare skal gøre det nemt at aflive en masse katte. Det må være noget-for-noget-princippet, der gælder med så skrap en kattelov«, mener Mette Kæstel. Katteloven skal være en garanti »Katteloven skal være en garanti for, at jeg får min kat tilbage i live, hvis jeg overholder loven, og der ellers ikke er sket min kat noget«. Ifølge Poul Holm, formand for Kattens Værn, har dyreværnsforeningerne ikke nået alle detaljerne i loven endnu. Men som ved enhver anden lov, følger der automatisk en klageinstans med. 'Mange sten skal vendes' »Der er mange sten, der skal vendes endnu, før udkastet til loven er færdigt. Og under en af stenene gemmer spørgsmålet sig om, hvorvidt det også skal være lovpligtigt for katteejerne at tegne en katteforsikring«, forklarer Poul Holm. Hensigten med den kommende kattelov er, at tvinge katteejerne til at tage et ansvar for deres kat og at komme de mange herreløse katte i Danmark til livs. Kattens Værn skønner, at der er mellem en halv og en hel million herreløse katte i Danmark. Pungen redder katten Formand for Dansk Katteregister Jørgen Petersen hvæsser kløerne i forhold til den kommende kattelov. Blandt andet fordi det pludselig bliver dyrere at være katteejer. »Sunde og raske katte bliver jo pludselig gjort ulovlige, hvis der ikke er nogen, der vil betale for dem. Kattene kommer til at lægge liv til, at den kommende lov forsøger at straffe katteejerne«, mener Jørgen Petersen. »Det burde tværtimod være dyreværnsforeningernes opgave at beskytte kattene frem for at tage livet af dem«, tilføjer han. 'Skal ske frivilligt' Jørgen Petersen understreger, at det absolut er en god idé at øremærke og registrere sin kat. Men formålet skal være at finde katten igen, hvis den bliver væk. Øremærkning og registrering af katte skal ske ad frivillighedens vej, mener han. Initiativet til en kattelov indgår i regeringens handlingsplan, der skal sikre bedre dyrevelfærd. Efter sommerferien drøfter Det Dyreetiske Råd under Justitsministeriet, hvordan de ser på katteproblematikken, og midt i september 2002 bidrager Dyrenes Beskyttelse, Den Danske Dyrlægeforening og Kattens Værn med deres fælles vurdering. DF slås for katteloven Lovforslaget til den kommende kattelov forventes at ligge klar i begyndelsen af 2003, og loven bliver formentlig vedtaget med et flertal i Folketinget inden sommerferien næste år. Dansk Folkeparti er et af de partier, der bakker en kattelov op. »Katten har altid været lovløs sammenlignet med hunden. Med en kattelov kommer katten op på hundens niveau«, siger Christian H. Hansen, dyrevelfærdspolitisk ordfører i Dansk Folkeparti.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























