Danmark uden for indflydelse

Når den danske statsminister om to år sætter sig til forhandlingsbordet ved EU's næste store runde af traktatforhandlinger, får han det ualmindeligt svært. Med de danske EU-forbehold er han nemlig afskåret fra afgørende indflydelse på de tre områder, hvor EU-samarbejdet vokser mest. Det konkluderer den danske regerings repræsentant i Det Europæiske Konvent, Henning Christophersen. Sammen med de 104 andre konventsmedlemmer skal han i løbet af det næste år finde modellen for fremtidens EU. Og efter de første tre måneder tegner der sig ifølge den tidligere Venstre-formand og EU-kommissær et tydeligt billede af, at EU- samarbejdet står over for at udvikle sig markant på de områder, hvor Danmark har forbehold. Det drejer sig om det udenrigs- og sikkerhedspolitiske, det økonomiske samarbejde og det retslige område. »Vi må notere os, at de tre danske forbehold omhyggeligt blev udvalgt på de områder, hvor samarbejdet ville være i vækst«, siger Henning Christophersen. Danmark hæmmet Det betyder helt konkret, at Danmark vil være afgørende hæmmet ved den kommende regeringskonference om EU-traktaterne, der skal løbe af stabelen i 2004. »Vi skal gøre os helt klart, at vi ikke til allersidst kan sætte en fod ned og sige stop på de tre områder, hvor vi har forbehold. Reelt har vi afskåret os fra afgørende indflydelse ved en kommende regeringskonference, når det gælder de tre områder. Selvom vi selvfølgelig skal deltage i debatten og lade vore argumenter høre«, konstaterer Henning Christophersen med en henvisning til det såkaldte Edinburgh-kompromis, hvor de øvrige EU-lande i 1992 gav grønt lys til de danske forbehold. Til gengæld forpligtede Danmark sig til, at man ikke ville forhindre de andre i at gå videre. Efter Christophersens vurdering er der ikke nogen tvivl om, at Danmark vil stå svagere i forhandlingerne på grund af forbeholdene. Men han har ikke en offentlig mening om, hvornår de skal til afstemning. SF afviser »Det mest sandsynlige er vel, at man må vente til slutningen af regeringskonferencen med at gøre op, om man stadig vil bevare forbeholdene. Når man ved, hvordan en endelige traktat kommer til at se ud«, siger han. Hos SF, der stod bag forbeholdene, afviser formand Holger K. Nielsen, at de skaber uoverstigelige problemer. »Der er ingen grund til at male sig op i et hjørne allerede nu. Danmark har masser at tilføre diskussionerne og skal også gøre det. Særligt på det sikkerhedspolitiske område gælder det om at gøre de andre lande klart, at den vigtigste sikkerhedspolitik, det er den, som ikke omfatter militær. Og det ligger jo uden for forsvarsforbeholdet«, siger SF-formanden. Samtidig fastslår han dog, at han er åben for en diskussion om at ændre forbeholdene, hvis det for eksempel viser sig, at Danmark bliver forhindret i at deltage i fredsbevarende operationer på Balkan. Socialdemokratiets politiske ordfører, Mogens Lykketoft, er til gengæld enig med Henning Christophersen. Han er sikker på, at forbeholdene vil skabe problemer for Danmark ved en kommende regeringskonference. Han siger, at der er et »påtrængende behov for afklaring«. Sandhedens time »Vi er på vej til en slags sandhedens time om, hvad det europæiske samarbejde går ud på i almindelighed og også for Danmark, hvor det er åbenbart, at vi har tre forbehold, der ramler ind på tre af de stærke udviklingsområder i samarbejdet«, siger Mogens Lykketoft. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen.