Brandvæsen skal spare

Der skal ikke stilles så strenge krav fra statens side til brandvæsenerne om, at de skal rykke ud med et bestemt antal slukningstog og brandmænd, når alarmen lyder. I stedet skal kommunerne i højere grad selv indrette brandvæsenerne efter den risiko, der findes i området, og dermed vil der kunne spares mindst 63 millioner kroner om året. Det fremgår af en beredskabsanalyse, som en arbejdsgruppe med embedsmænd fra Beredskabsstyrelsen, Indenrigsministeriet og Finansministeriet netop har fremlagt som grundlag for en politisk forhandling om fremtidens redningsberedskab. Arbejdsgruppen peger også på, at man helt kan afskaffe kravet om, at brandvæsenet skal være fremme inden for 10 minutter i tætbefolkede og inden for 15 minutter i tyndere befolkede områder. Dermed vil der kunne spares endnu flere penge på brandvæsenerne. Det fremgår af rapporten, at Danmark bruger langt færre penge på brandvæsenerne end de andre nordiske lande. De samlede udgifter til redningsberedskabet var sidste år 530 kroner per indbygger i Sverige og 420 kroner i Norge, mens man i Danmark kun brugte 296 kroner. Beredskabsstyrelsen og de to ministerier mener dog, at brandvæsenerne kan drives mere effektivt, og at der på den måde kan spares yderligere 200-250 millioner kroner af de 1.100 millioner, som de kommunale brandvæsener koster. »Det daglige beredskab kan tilrettelægges på en mere omkostningseffektiv måde, samtidig med at der opretholdes et forsvarligt sikkerhedsniveau«, hedder det. Dermed er der lagt op til et nyt opgør mellem staten og de kommunale brandchefer, der for et år siden foreslog, at der blev skåret 100 millioner kroner ned på det statslige beredskab og givet flere penge til de kommunale brandvæsener. Lutter embedsmænd Men brandcheferne kom ikke med i arbejdsgruppen, som kun bestod af statslige embedmænd. Blandt dem Beredskabsstyrelsens direktør Frederik Schydt, som sidste år blankt afviste beredskabschefernes forslag. I stedet fremlægges nu forslaget om markante besparelser på de kommunale brandvæsener. Formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Henning Holm Johansen, ville i går ikke kommentere rapporten og spareforslaget. »Det er et digert værk, og jeg vil gerne have lov til at læse det grundigt igennem. Jeg vil gerne se, hvordan de finder frem til de mange millioner«, siger han. Færre værnepligtige Rapporten lægger også op til, at der skal spares på det statslige beredskab ved at nedskære antallet af værnepligtige fra 1.400 til 1.000 eller 500. Dermed kan der lukkes to eller tre beredskabscentre og spares op mod 76 millioner kroner. Beredskabet mod krig bør neddrosles, og der kan spares 44 millioner kroner ved at nedlægge kommunernes krigsberedskab. Derimod skal beredskabet mod katastrofer og Danmarks katastrofehjælp i udlandet, som Beredskabsstyrelsen står for, opprioriteres, anbefaler rapporten, der også ønsker øget forskning og vidensindsamling. Københavns brandchef, Jan Axlev, synes, at der er mange spændende forslag i rapporten, og at det er fornuftigt at se på, om der kan spares i brandvæsenerne, men han synes, at besparel-sesforslaget »lyder voldsomt«. Og han advarer mod at fjerne tidskravet til brandvæsenets udrykning. »For vi ved, at det er tiden, der afgør liv og død og skadernes omfang«, siger Jan Axlev.