Danskere skeptiske over for delebiler

Op til 100.000 husstande i københavnsområdet er mulige delebilister, hvis tanken bliver mere udbredt. Det viser en dansk forskningsrapport fra forrige år. Men sandheden er, at kun 800-1.000 danske familier i hele landet i dag er med i ordninger, hvor flere husstande deler et motorkøretøj. 'Det går meget langsomt' »Det startede med cirka 30 brugere i 1997 i hele landet i de første delebilsklubber, så det er da gået fremad. Men det går meget langsomt. Og der er ikke umiddelbart udsigt til et gennembrud for ideen«, fastslår Morten Rettig, direktør i konsulentfirmaet Cogita, der også er sekretariat for organisationen Danske Delebiler. Udviklingen i Danmark går trægt i forhold andre lande som Schweiz, Tyskland og nu også Italien, hvor stadig flere af både økonomiske og idealistiske grunde vælger at droppe hver-mand-sin-bil-princippet. Ofte hjulpet på vej af offentlig hjælp. 130.000 europæiske medlemmer I hele Europa er 130.000 nu medlemmer af foreninger og klubber og netværk, hvor man deles om en vognpark - fordelt på 200 aktive organisationer i 550 byer i Schweiz, Tyskland, Østrig, Holland, Danmark, Sverige, Norge, England, Frankrig og Italien. Schweiz er i forhold til landets størrelse førende med op mod 50.000 brugere i en stor delebilorganisation med et netværk, hvor der er parkeret delebiler i forbindelse med en række trafikknudepunkter med let omstigning til og fra kollektiv transport. Et lidt større antal tyskere er med i delebilsklubber i alle større byer. Italienerne kommer Lørdag startede den italienske regering delebilsordninger i mange af de store byer. Bilerne bookes gennem et landsdækkende bureau. Torino lægger for med 15 delebiler, og senere på måneden kommer Venedig til. Bologna, Genova, Rimini og Modena slutter sig til systemet senere i år, og til næste år kommer områder som Brescia, Parma, Reggio Emilia, Firenze, Rom, Palermo og Milano med - alt sammen sponseret af den italienske stat med omkring 70 millioner kroner. Den italienske regering forventer, at omkring 100.000 italienere i 2005 er tilsluttet det nye system. Det vil spare landet for forurening af 20.000 tons CO2. Og da hver delebil forventes at erstatte cirka fem-ti 'solist-biler', vil der også blive relativt mere plads på vejene. Århus-modellen Herhjemme var Morten Rettig fra foreningen Danske Delebiler i år 2000 med til at kortlægge det danske behov. Han nåede frem til, at knap hver fjerde kørekortsindehavere er potentiel delebilist. Lidt færre - 17 procent - udtrykte egentlig interesse for delebilsordninger. Men spørger man i Århus Delebilklub - en af de mere succesrige i landet med op mod 150 medlemmer - så er det meget svært at få medborgere til at hoppe på vognen, bogstaveligt talt. b>Kniber med at omsætte begejstringen Formanden for Århus Delebilklub, Morten Franch, kan berette om, at mange finder ideen meget spændende. Men når det kommer til konkret at gå med og eventuelt sælge den gamle bil, så kniber det mere. »Vores klub er vokset stille og roligt, siden vi startede i 1998. Vi havde først fem biler. Nu har vi 12 - plus ekstra otte, som vi leaser hos Europcar om sommeren, hvor behovet er større. Det er fint, at vi nu er vokset fra 35 til 150 medlemmer, men vi vil gerne være endnu flere. Jo flere biler og medlemmer, desto bedre kan vi maksimere udnyttelsen«, forklarer Morten Franch.