Flertal for hårdere straffe

Dansk Folkeparti truer regeringen med at undlade at stemme for justitsminister Lene Espersens (K) voldspakke - pakken, der skal indfri valgløfterne om strengere straffe for vold, voldtægt og biltyveri. Folkepartiet vil have regeringen til at indføre minimumsstraffe - f.eks. en mindstestraf på tre år for voldtægt. DF-ultimatum Nægter regeringen at gå ind på det krav, vil partiet »kraftigt overveje« at undlade at lægge stemmer til voldspakken. Årsagen er, at Dansk Folkeparti anser de danske dommere for »pladderhumanister«, som ikke lytter til signalerne om strenge straffe fra Folketing og befolkning - og derfor langtfra giver de straffe, som loven allerede nu giver mulighed for. 'Latterligt' lille strafforøgelse »Selv om vi lægger to år oven i strafferammerne, har en juraprofessor ved Københavns Universitet anslået, at dommerne kun vil lægge én til to måneder oven i straffen. Det er latterligt. Vi stemmer ikke imod strafskærpelserne - men vi vil overveje meget kraftigt at lade være med at stemme, hvis regeringen afviser minimumsstraffe. Når man har en hensigt med en lov, må man også sikre, at den virker - og det gør det her ikke, hvis det kun betyder at straffen bliver én måned længere«, siger DF's retsordfører, Per Dalgaard. I dag skal partiet mødes til forhandlinger med justitsministeren og ordførerne fra K og V. Venstres Birthe Rønn Hornbech afviser blankt at gå ind på kravet om minimumsstraffe. »Man kan ikke tvinge domstolene på den måde«, siger hun. Kan søge andet flertal Regeringen behøver da heller ikke gå ind på DF's krav for at få flertal. Socialdemokratiet - som ikke er inviteret til forhandlinger i Justitsministeriet - er klar til at stemme for den samlede pakke, som ifølge retsordfører Sandy Brinck i høj grad består af gengangere fra den tidligere regering. S vil dog kræve, at også strafferammen for seksuelle overgreb på børn skærpes til de 12 år, som regeringen vil indføre for særlig grov voldtægt mod voksne. Milde straffe skyldes lægdommerne Formanden for Dommerforeningen, Henrik Linde, erkender, at der er sket en glidning i retning af mildere straffe. Men han siger, at det i høj grad er almindelige borgere, de såkaldte lægdommere, der vælger at taksere konkrete voldssager til en relativt mild straf. »I straffesager er der typisk en juridisk dommer og to lægdommere, så der er lægmandsflertal for langt de fleste straffe i Danmark. Vi har faktisk på fornemmelsen, at det er lægdommerne, der trækker i den formildende retning«, siger Henrik Linde.