Flere og flere præster kan ikke få pengene til at slå til. I 2001 imødekom Præsternes Hjælpefond 70 trængte medlemmers ansøgninger om penge. Det er en fordobling siden 1997, skriver Kristeligt Dagblad. »Flere præster får ondt i økonomien, og vi forsøger at hjælpe dér, hvor der pludseligt er opstået en uforudset situation. Det kan være alvorlig sygdom eller for eksempel i forbindelse med skilsmisse, men det kan også være en økonomisk støtte til psykologhjælp i forbindelse med dårligt arbejdsmiljø, en studiegæld, der er eskaleret, eller en varmeregning, der får præsterne til at søge om økonomisk hjælp«, siger formanden for hjælpefonden, Thomas Kristensen. Hjælpefonden gav i 2001 flere penge ud end nogensinde før, nemlig 250.000 kr. fordelt på portioner i størrelsesordenen fra 1500 til 10.000 kr. Tallene kom frem i forbindelse med Præsteforeningens repræsentantmøde i Vejle. Jesper Yde, der både sidder i hjælpefonden og i hovedbestyrelsen for listen Fagligt Præsteforum, mener, at der er ved at udvikle sig et proletariat af især landpræster, som er den gruppe, der får det laveste stedtillæg og også er den gruppe præster, der sidder i store embedsboliger, der er dyre at varme op, og hvor en bil er nødvendig, fordi det ofte er pastorater med flere kirker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























