Flere skal i arbejde for at betale velfærd

Skatten på arbejde skal ned og 50.000 flere skal i arbejde de næste otte år for at give os råd til fremtidens velfærd. Sådan lyder hovedbudskabet i to nye strategier om væksten i Danmark fra Økonomi- og Erhvervsministeriet. Danske skatteborgere kan dog indtil videre kigge langt efter en lavere trækprocent. Der bliver nemlig først økonomisk basis for at sænke den, når der er mere at beskatte. Det betyder, at enten skal flere i arbejde, eller også skal de, der er i arbejde, tage mere fat, før skatten kan falde, og velfærden fortsat betales. 50.000 flere i arbejde Den demografiske udvikling frem til 2010 betyder, at afgangen fra arbejdsmarkedet er større end tilgangen. Den tidligere regering tog allerede i 1996 fat på arbejdet med at bremse en alt for tidlig afgang fra arbejdsmarkedet. Først med stop for overgangsydelse i 1996, siden med efterlønsreformen i 1999 og den nye reform af førtidspensionen, der træder i kraft til nytår. De nævnte reformer skønnes at holde omkring 80.000 personer i arbejde. Det betyder, at regeringen skal hente yderligere 50.000 personer ind på arbejdsmarkedet for at nå op på det samlede mål på godt 130.000 personer, der skønnes nødvendigt for at opretholde velfærden. Alle må holde for. »Handlingsplanen vil blandt andet omfatte initiativer vedrørende flere indvandrere i arbejde, unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet, flere ældre i arbejde og bedre aktivering og formidling«, skriver regeringen. Danskere arbejder mindst I publikationen 'Vækst med vilje' hedder det også, at danskere med fuldtidsarbejde hører til dem, der arbejder mindst i Europa. Sammenlignet med andre OECD-lande arbejder en dansk ansat i gennemsnit 1382 timer om året, hvilket rent timemæssigt er næsten helt i bund. Produktiviteten bringer os op på en samlet syvendeplads. Hver dansker skaber i gennemsnit, hvad der svarer til 248 kr. pr. time, og det er 42 kr. mindre end hollænderen, der topper med 290 kr, men til gengæld kun i snit tilbringer 1347 af årets timer på arbejde. Først skattestop, siden skattefald Lykkes operationen, skal det ekstra beskatningsgrundlag betale for, at alle kan få en lavere trækprocent og bedre offentlig service uden at skattestoppet og tilbagebetaling af udlandsgælden sættes over styr. »Kan stigningen i beskæftigelsen således ikke realiseres, har det væsentlige konsekvenser for ønskerne om højere offentlig service og lavere skatter«, hedder det i strategien. Udover en større arbejdsstyrke og en lavere skat ønsker regeringen også mere konkurrence. Den skønner, at der er problemer i op imod 70 brancher, og det skal der gøres noget ved, således at danskerne ikke skal betale mere for deres varer end andre europæere.