Nej til forskning i ægceller

Lyt til artiklen

En forskergruppe fra Odense Universitetshospital, der ønsker at forske i de stamceller, som kan tages ud af få dage gamle befrugtede menneskeæg, har for kort tid siden fået klart nej til at gennemføre forsøg med den type menneskeceller. Det sker samtidig med, at Danmarks største medicinalvirksomhed, Novo Nordisk, presser på for at få lov til at forske i stamceller. Første nej til danskere Sygehusapoteker Erik Laier, der er formand for Den Videnskabsetiske Komité for Vejle og Fyns Amter, mener, at det er første gang, at danske forskere har fået nej til at forske i stamceller fra danske menneskeæg, der er blevet tilovers i fertilitetsbehandlingen af barnløse par. Forskerne fra Odense får nej, selv om stamceller i internationale forskerkredse betragtes som uhyre interessante. Stamcellerne kan vise sig at være vidundermidler, en slags menneskelige reservedele, der kan bruges ved behandlingen af en stribe sygdomme, som i dag er uhelbredelige, f.eks. Parkinsons og Alzheimers. Retningslinjer en hastesag »Vi fik en henvendelse på projekt fra Odense Universitetshospital og havde den oppe at vende for en måneds tid siden. Vi vurderede, at den ikke var i overensstemmelse med dansk lovgivning om kunstig befrugtning, fordi der var tale om grundforskning«, siger Erik Laier, der også har siddet i Den Centrale Videnskabsetiske Komité de seneste fire år. Formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Finn Kamper-Jørgensen, siger, at det haster med at få klarlagt, hvad danske forskere må og ikke må lave, når det gælder forsøg med menneskelige stamceller. Eksplosiv udvikling »Vi skal have en temadrøftelse om stamcelleforskning på et af vore møder inden sommerferien. Vi skal have et meget konkret forhold til spørgsmålet og se på, hvad der falder inden for lovgivningen og hvad der falder uden for lovgivningen. Det her er et felt, som er i så eksplosiv forskningsmæssig udvikling, at det ikke kan nytte noget, at man bare stikker hovedet i busken«, siger Finn Kamper-Jørgensen. Tidlige på året skabte det opsigt, at videnskabsminister Helge Sander (V) gav professor Svend Lindenberg lov til at forske i importerede svenske stamceller med det argument, at »importerede og opformerede stamceller ikke er omfattet af befrugtningslovens beskyttelse af det befrugtede æg, og at det derfor ikke vil være en overtrædelse af lovens bestemmelser at anskaffe og forskningsmæssigt anvende tidlige stamceller i færdigfremstillet stand, som er importeret fra udlandet«. Forkert at man må importere udenlandske celler »Derimod står det klart, at danske forskere ikke må lave de samme forsøg, hvis der er tale om stamceller fra danske befrugtede menneskeæg. »Jeg synes det er forkert, at man må importere menneskelige stamceller fra udlandet og forske på dem, uden at vi har haft en bred etisk debat om spørgsmålet og inden at folk ved, hvad det her handler om«, siger Erik Laier. Målet er kur mod sukkersyge type 1 Novo Nordisk beder nu om lov til at starte forskning i stamceller, der er udviklet af menneskeæg. Forskningen skal lede til en direkte kur mod sukkersyge type 1, skrev nyhedsmagasinet Ingeniøren fredag. »Vi kan ikke vente på, at det bliver tilladt at lave humane stamceller i Danmark. Jo hurtigere vi kan komme i gang med at arbejde med stamceller desto bedre«, siger afdelingsleder Palle Serup fra Novo Nordisk forskningsinstitut Hagedorn til Ingeniøren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her