Lærer på rekordtid

Efter sommerferien vil det være muligt for blandt andet pædagoger og bachelorer at uddanne sig til lærer på kun to år eller mindre. Det sker, efter regeringspartierne, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre onsdag blev enige om, at det skal være muligt at uddanne sig til såkaldt meritlærer og derefter undervise i folkeskolen. Uddannelsen kan tages enten på heltid eller deltid - eventuelt kombineret med ansættelse på en skole, og længden af uddannelsen kommer til at afhænge af den enkelte studerendes baggrund. Et supplement »Jeg vil gerne understrege, at uddannelsen ikke er tænkt som en erstatning for den ordinære læreruddannelse, men derimod som et supplement. Den åbner mulighed for, at andre faggrupper med passende uddannelse kan undervise i folkeskolen«, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), som understreger, at uddannelsen skal bidrage til at mindske de kommende års lærermangel. »Men mit udgangspunkt er, at lærerne i den danske folkeskole som hovedregel har en fireårig læreruddannelse bag sig«, siger undervisningsministeren. Den ny læreruddannelse henvender sig hovedsageligt til pædagoger og universitetsuddannede, men folk med andre baggrunde og uddannelser skal også kunne komme til fadet. For dem opretter Undervisningsministeriet et centralt nævn, som skal vurdere de forskellige ansøgere, før de kan starte på lærerseminarierne. Danmarks Lærerforening har hidtil været stærkt kritisk over for forslaget og fastholder, at uddannelsen vil kunne skabe problemer blandt skolernes ansatte. Lærerne imod »Det her betyder, at vi risikerer at få en A- og en B-læreruddannelse. Det er ikke nok at kende sit fag eller til generel pædagogik, for det er koblingen til praksis, det handler om. Og det vil kræve mindst to år oveni, ellers vil det gå ud over undervisningen i folkeskolen. Vi vil derfor gøre, hvad vi kan, for at påvirke bekendtgørelsen inden den bliver helt færdig for at få den nye uddannelse så god som mulig«, siger Jørgen Stampe, der er formand for pædagogisk udvalg i Danmarks Lærerforening. Den argumentation kan Venstres uddannelsesordfører Gitte Lillelund Bech ikke forstå. Skal selv betale »Lærerforeningen burde være interesseret i at få seminarieuddannede til at undervise - ligegyldigt om det er efter to- eller fire-årige uddannelser. Det er trods alt værre, som det er i dag, hvor der er en masse ikke- seminarieuddannede vikarer i folkeskolen«, siger Gitte Lillelund Bech. De nye studerende skal selv betale for deres uddannelse. Alligevel gætter Undervisningsministeriet på, at 2-300 kommende lærere vil begynde på den nye uddannelse, som starter med det første kuld elever til august.