Kommuner kræver brugerbetaling

Når loftet hænger lavt, skal væggene flyttes. Det er beskeden fra et stort udsnit af landets borgmestre til regeringen forud for de kommende økonomiforhandlinger om de kommende års kommunale budgetter. Og væggene skal rykkes så langt ud til siden, at kommunerne i langt højere grad får mulighed for at supplere de kommunale skatteindtægter med direkte brugerbetaling. Det fremgår af den række af krav, som ca. 60 kommunalpolitikere - med nogle få undtagelser udelukkende borgmestre - gennem de seneste måneder i fire fokusgrupper har udarbejdet til en kommende aftale. Vel at mærke krav, som både går på tværs af bordet til regeringen og rækker bagud i egne rækker. »Det er hævet over enhver tvivl, at vi skal have øget frihedsgraderne i et omfang, så den enkelte kommune kan betjene sig af brugerbetaling. Både for at hente penge, men også for at dæmpe efterspørgslen på service«, siger borgmester Erik Nielsen (S), Rødovre, som har været formand for fokusgruppen med den særlige opgave at stille krav til den kommende aftale for 2003. Dyrere børnehaver Med udspillet fra fokusgrupperne, som er sat i verden af Kommunernes Landsforening i et forsøg på friske aftaleinstrumentet op, er diskussionen om brugerbetaling flyttet fra småtingsafdelingen som for eksempel at lægge afgift på udlån af cd'er og videoer på biblioteket til de store velfærdsområder. »For eksempel burde kommunerne have lov til at sætte forældrebetalingen på børnepasning op. I dag lægger lovgivningen en øvre grænse, men den bør overlades til det lokale demokrati«, giver Erik Nielsen som eksempel, og han støttes af sin borgmesterkollega fra regeringspartiet Venstre, Jannich Petersen fra Græsted-Gilleleje Kommune: »Jeg har ikke noget problem med, at kommunerne får mulighed for at sætte forældrebetalingen op lokalt«, siger han, der støtter det kommunale synspunkt om, at regeringens krav om skattestop øger behovet for andre indtægter i kommunerne. Anfald af selvkritik Når Kommunernes Landsforening har ofret mange kræfter på at drøfte og finpudse kravene til en ny aftale, er det også i et anfald af selvkritik, fordi kommunerne de seneste år ikke har været særligt flinke til at overholde aftalernes krav om uændret skat. »En aftale med regeringen er god til at vende tendenser og aftale overordnede pejlepunkter, men dur ikke som millimetermålebånd«, erkender næstformand i Kommunernes Landsforening Anker Boye (S). »Det er vigtigt, at man lokalt til bunds forstår, hvad aftalen indebærer. Der har været en tendens til, at kommunerne opfatter for eksempel den aftalte vækst som en minimumsrettighed. Og sådan har den ikke været tænkt«, siger Anker Boye. Den pædagogiske øvelse med at diskutere aftalen i god tid ude i kommunerne har også som formål at overbevise mere velaflagte kommuner om, at de bør sætte skatten ned af hensyn til de kommuner, som på grund af dårlig økonomi eller store krav til udbygning er tvunget til at sætte skatten op. »Hvis det ikke lykkes at få nogle af kommunerne til at sætte skatten ned, vil det slå revner i fællesskabet. I øjeblikket er vi i gang med at barbere vores budgetter for 2002, fordi andre kommuner sidste år ikke satte skatten ned, og det finder vi os ikke i én gang til«, slår Jannich Petersen fast.