Flere får førtidspension efter dom

De seneste fem års styrtdyk i antallet af nye førtidspensionister i Danmark er ifølge de seneste opgørelser fra den Sociale Ankestyrelsen pludselig vendt til en stigning. Og stigningen på otte procent skal ikke mindst tælles blandt mennesker, som tidligere har fået nej til en førtidspension. »Forklaringen på stigningen skal findes i den berømte dom fra Højesteret i slutningen af 1999, som gav mennesker med en række såkaldt nye sygdomme ret til at få pension. Og faktisk sagde retten også, at mange sager skal revurderes. En del er nemlig tildelt den laveste pensionssats, men har tilsyneladende en nedslidning og mangel på arbejdsevne, der passer til mellemste eller højeste førtidspension«, forklarer chefkonsulent Ulrik Petersen fra Kommunernes Landsforening om den pludselige stigning, som viser sig i opgørelsen af nye førtidspensioner i fjerde kvartal 2001. Forskellig praksis i kommunerne Når konsekvensen af den over to år gamle dom først viser sig nu, skyldes det ikke mindst en uens tilgang i kommunerne til Højesteretsdommen. Nogle kommuner - for eksempel Københavns - gik aktivt ind i sagen og skrev til folk, som havde fået afslag eller en meget lille pension og gjorde dem opmærksom på, at de havde nye muligheder for at søge. Men en lang række kommuner brugte ikke brevpapir og frimærke på at orientere borgerne om den nye retstilstand. Det har for nylig fået socialminister Henriette Kjær (K) til at skrive til kommunerne om minde dem om, at de faktisk er forpligtet til at gøre deres borgere opmærksom på, at det nu er lettere at få pension med lidelser som for eksempel kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi. Men det ministerielle brev har ikke kunne virke med tilbagevirkende kraft i 2001, hvor den første stigning i adskillige år kan spores. På den baggrund venter KL da også, at antallet af førtidspensionister kravler yderligere op i den kommende tid. »Tallet vil formentlig stige yderligere i år. Dels på grund af genoptagne sager, dels fordi de nye, udvidede kriterier naturligvis smitter af på praksis. En stigning er jo heller ikke et problem, hvis alternativerne til en pension er afprøvet forinden, og det er kommunerne da blevet meget bedre til. Men på anden er side er der også en kant, for nedslidte og syge mennesker skal jo ikke jages rundt i manegen med arbejdsprøvninger, aktivering osv. ud over den sunde fornuft«, siger Ulrik Petersen. 3.400 sager går om I Socialministeriet vurderes det, at Højesteretsdommen foreløbig har givet anledning til at genrejse ca. 3.400 ønsker om førtidspension, og heraf har de 2.300 ansøgere fået ret i anden omgang ved enten at få pension eller ved at få en højere. Endnu et lille nøk i opadgående retning får statistikken formentlig på grund af Ligestillingsnævnets afgørelse om, at evnen til at vride en karklud og fortsat fungere som husmor ikke skal tælles med, når kvinders arbejdsevne - eller resterne af den - vurderes i forbindelse med en ansøgning om pension. Afgørelsen har fået socialministeren til at ændre bekendtgørelsen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år og frem til næste nytår, for med overgangen til 2003 træder den nye førtidspensionsreform i kraft, og den nye husmodervurdering skønner ministeriet omfatter 700 mennesker. Antallet af nye førtidspensionister er halveret i løbet af få år. Fra 29.205 i 1996 til 14.814 sidste år. Socialministeriet regner dog med at genoptage den faldende tendens, når den nye reform træder i kraft. Her er forventningen 13.000 nytilkomne førtidspensionister om året.