Lovlige bortførelser gør ondt

Selv om faderen har ret til samvær med sine børn, kan moderen vælge at flytte til Australien eller et andet fjernt land med børnene, uden at nogen griber ind. Foreningen Far modtager hver anden uge en henvendelse fra en desperat far, der er ulykkelig over, at moderen med forældremyndigheden udnytter sin ret til at flytte ud af landet med deres fælles børn og på den måde næsten umuliggør et samvær. I 1999 var det tilfældet for Helge Wagner. Hans tidligere kone meddelte via sin advokat, at nu udvandrede hun til udlandet med deres datter - uanset at statsamtet havde tildelt ham samvær med datteren. Helge Wagner sad tilbage med deres fælles søn og anede ikke, hvor datteren var. Først efter et halvt år lykkedes det ham at finde dem i Frankrig og modtage det første livstegn fra sin datter. Der gik yderligere et halvt år, før han og sønnen så hende igen. »Det er ikke kriminelt juridisk set, at hun tog til Frankrig med Line, for det har ikke status af en børnebortførelse. Men moralsk har hun handlet forkert«, siger Helge Wagner. Børnerådet kalder det urimeligt, at børn på den måde bliver gidsel i forældrenes kamp. Børnene i klemme »Det nytter ikke noget, at moderen kan flytte om på den anden side af verden, hvis der er en afgørelse om, at barnet har ret til at se sin far. Børnene skal have mulighed for at udøve deres ret til samvær med begge forældre. Skilsmisser er noget af det værste, børn kan komme ud for. Man kan gøre belastningen mindre ved at blive skilt på en ordentlig måde, men det er ikke i børnenes interesse, at man rejser væk«, siger formand for Børnerådet Klaus Wilmann. I England og flere amerikanske stater kan man kun forlade ladet med børnene, hvis retten tillader det. Foreningen Far mener, at lovgivningen bør laves om, så der i det mindste er garanti for, at forældremyndigheds- spørgsmålet tages op igen, hvis man vil rejse ud af Danmark med børnene. »Vi har en del eksempler på, at moderen er rejst ud med børnene - til Norge, England, Spanien og Italien. Vi har fædre, der bruger 4.000-6.000 kr. om måneden på at rejse til Norge eller England for at se deres børn. Det er ikke rimeligt«, siger foreningens formand, Erik Kofod. Hvis forældremyndighedsindehaveren flytter til udlandet, kan den anden forælder fortsat få lov til at have samvær med børnene, men det kræver ofte en ny samværssag efter det pågældende lands regler, medmindre landet er omfattet af Europarådskonventionen, oplyser Civilretsdirektoratet. Udgifterne til et eventuelt samvær betales af den, der ikke har forældremyndigheden. Ingen tal Der findes ingen opgørelse over, hvor mange forældre der flytter til udlandet med deres børn i strid med samværsforælderens ønske. Men Civilretsdirektoratet kan vejlede og hjælpe samværsforælderen med at kontakte de relevante myndigheder i det land, børnene er flyttet til, for at få påbegyndt en ny sag om samvær. Det sker 10-15 gange om året. Kirsten Reimers-Lund, der er tidligere formand for Advokatrådets familieretsudvalg og en af landets mest erfarne familieretsadvokater, mener ikke, at der er grund til at ændre lovgivningen. »Der findes ikke noget columbusæg i de sager. På den ene side er det rigtigt, at det giver mulighed for chikane, på den anden side, er det urimeligt, at forældremyndighedsindehaveren ikke kan gifte sig med for eksempel en tysker og bosætte sig i Tyskland. Skal forældremyndighedsindehaveren være afskåret fra den mulighed for altid, mens samværsforælderen frit kan vælge at gøre, som det passer vedkommende?«, siger hun.