I korrekt geled og på række

Når Forsvarskommandoens presseofficer i Politiken tirsdag slog fast, at forsvarschef Christian Hvidt er dronningerigets fornemste embedsmand, og at det skulle foranledige en storstilet afskedsfest, så tager officeren fejl. Det er korrekt, at forsvarschefen er endog meget smukt placeret i rangfølgen, men højesteretspræsident Jacques Hermann kommer altså først. Og både greverne af Rosenborg, den samlede regering, foruden altså præsidenten for Højesteret og hans to forgængere, elefantridderen Mærsk Mc-Kinney Møller samt tre tidligere forsvarschefer kommer før Christian Hvidt på listen over 'Top-danmark' i rangfølgen. På denne 331-årige liste står Christian Hvidt på plads nr. 29. Et praktisk redskab Som alle andre i 1. rangklasse tituleres også forsvarschefen 'excellence' - dog har de danske ministre i mange år frabedt sig denne ærestitel. Rangfølgen er i dag først og fremmest et praktisk redskab, når dronning Margrethe holder audiens eller nytårskur på Christiansborg. Rangfølgen benyttes også ved store offentlige begivenheder, og når de udenlandske ambassader skal afgøre, hvem der bør inviteres til kalas. Eller når det officielle Danmark sætter sig til bords og skal placeres formelt korrekt. »Rangfølgen er en praktisk regel for, hvem der går ind ad døren først«, siger kontorchef i Kabinetssekretariatet Henrik Gam. »Men rangordenen er også et udmærket redskab til at placere folk, så man undgår, at nogen bliver fornærmede over deres plads i systemet«, fastslår Gam. Selv i det meget demokratisksindede Sverige, hvor man for en del år siden afskaffede dette levn fra fortiden, har man siden indført en 'placeringsliste' for at holde styr på folk. Rangfølgen ændret Det var den enevældige monark Christian V, der i 1671 lod udarbejde den første rangforordning - formentlig i et forsøg på at holde styr på det hurtigt voksende embedsværk i riget. Siden er rangfølgereglerne ændret ved flere kongelige forordninger og resolutioner - senest i 1971. Oprindelig var rangfølgen opdelt i 55 grupper; i dag er der 5. Og alle tidligere privilegier ved rangklasserne blev afskaffet med grundloven i 1849. Den senest trykte rangfølge er fra juni 1993. Den røde tryksag er udgivet af Statens Information i samarbejde med Statsministeriet og Kabinetssekretariatet på Amalienborg, og her kan man på 185 tætskrevne sider finde frem til godt 6.000 danskeres placering i statshierarkiet. Stabsdyrlæger Der er først og fremmest tale om embedsmænd og -kvinder samt repræsentanter for den danske adel. Og man kommer vidt omkring - eksempelvis over kammerherrer, overpræsidenten i København, biskopper, dommere, højtstående officerer, storkorsriddere, hoffet, ambassadører, baroner, stabsdyrlæger, professorer, statsgeologer, overlæger, embedsmænd i Farvandsvæsenet og Meteorologisk Institut, direktøren for Tøjhusmuseet, arkivarer, konservatorer ved Statens Museum for Kunst og mange, mange flere. Inden for hver rangklasse er man oplistet efter anciennitet, og efter hvilken dansk ordensgrad man bærer. De, der ikke er dekoreret, eller som siger nej, tak til denne hæder, står sidst i hver klasse. De første mange personer på ranglisten er i øvrigt mænd. Første kvinde udenfor regeringen finder man i rangfølgens 1. klasse, gruppe 13. Det er dekanessen på Vallø, Beke Reventlow. Men en egentlig beskrivelse af magtforholdet i det moderne danske samfund kan man ikke kalde rangfølgen, for den medtager stort set kun det officielle Danmark, mens organisationerne, det private erhvervsliv, kulturen osv. ikke er medtaget. Ved hoffet medgiver man, at rangfølgen trænger til at blive ajourført. Der er sket meget i samfundsopbygningen siden den seneste revision af listen i 1993, og vidner ved dronningens audienser kan fortælle, at det undertiden er kommet til pinlige episoder, når embedsmænd med nye og hidtil ukendte funktioner er mødt op, og majestætens adjudanter må bruge deres fantasi og sunde fornuft, når de pågældende skal placeres i rækkefølgen. Flere af de pågældende audienssøgende har brokket sig, fordi de føler sig for lavt placeret på ranglisten. Kontorchef Henrik Gam, Kabinetssekretariatet, oplyser, at der ikke er aktuelle planer om at justere og modernisere rangfølgen, men det ville også være en stærkt ressourcekrævende opgave.