Et oprør er på vej i EU's forfatningskonvent. En gruppe medlemmer anklager konventets formand, den tidligere franske præsident Valéry Giscard d'Estaing, for at være udemokratisk og holde en række EU-lande uden for reel indflydelse. Konventet skulle ellers sikre et mere demokratisk og åbent EU med større folkelig gennemslagskraft, da det åbnede for tre måneder siden. Men det gælder åbenbart ikke for konventet selv, mener medlemmerne. Utilfredsheden, der er udløst af Giscard d'Estaings enerådige udpegning af formændene for seks vigtige arbejdsgrupper, lander fredag på præsidentens bord i form af en officiel klage. Her kræver konventsmedlemmerne, der også omfatter de to danske, Henrik Dam Kristensen (S) og Peter Skaarup (DF), at alle konventets medlemmer får indflydelse på beslutningen. »Vi er bekymret for, at præsidenten har tiltaget sig for stærk en rolle i konventet. En bred deltagelse i ledelsen af konventet er afgørende for, at befolkningen har tillid til det endelig resultat«, siger Kimmo Kiljunen, som repræsenterer det finske Socialdemokrati i konventet og er initiativtager til klagen. Lukket ude De utilfredse konventsmedlemmer, der primært kommer fra midten af det politiske spektrum, er især fortørnet over, at Giscard d'Estaing udelukkende har givet formandsposterne til medlemmer af konventets præsidium. Dermed har de fem lande, der ikke er repræsenteret i præsidiet, været udelukket. Det drejer sig om Holland, Finland, Østrig, Sverige og Luxembourg. »Det er vigtigt, at der er en større bredde i ledelsen af de vigtige arbejdsgrupper. Vi skal sikre, at de lande, der ikke er repræsenteret i konventets præsidium, kommer i betragtning«, siger Henrik Dam Kristensen. I brevet til Giscard d'Estaing foreslår parlamentsmedlemmerne derfor, at mindst tre af formændene skal findes uden for præsidiet. Peter Skaarup tvivler dog på, at Giscard d'Estaing vil være lydhør over for kritikken. »Konventet er unødigt topstyret. Det virker grotesk, at det er præsidenten, der selv udpeger formændene. Det er endnu et bidrag til Giscard d'Estaings omdømme som en Solkonge«, siger Peter Skaarup. At klagen netop handler om de seks arbejdsgrupper er ikke tilfældigt. Grupperne forventes at spille en helt afgørende rolle for slutresultatet af konventet, og det er da også tunge folk, der er havnet på formandsposterne. Bl.a. er den danske regerings repræsentant, Henning Christophersen (V), blevet formand for den gruppe, der skal behandle EU's fremtidige kompetencer. Torsdag havde 12 medlemmer fra Finland, Sverige, Danmark, Østrig og Luxembourg skrevet under på klagen. Samtidig havde Kimmo Kiljunen meldinger om, at flere af konventets 105 medlemmer følger trop, før brevet sendes senere i dag. Giscard d'Estaing ønsker ikke at kommentere brevet, før han har modtaget det. Henning Christoffersen afviser Henning Christophersen afviser blankt anklager om, at EUs forfatningskonvent er unødvendigt topstyret. Den tidligere EU-kommissær repræsenterer den danske regering i konventet, der skal demokratisere og folkeliggøre EU. Han er også blandt de 13 medlemmer af præsidiet, der leder konventet. Han henviser til, at konventet skal godkende formændene for arbejdsgrupperne. »Vi arbejder i præsidiet med et forslag, men det skal godkendes af konventet. Og vi må så komme med et forslag til, hvad de skal arbejde med, hvordan de skal ledes, og hvor lang tid de skal bruge. Men det er konventet, der skal afgøre nedsættelsen af de arbejdsgrupper«, siger Henning Christophersen til Ritzau. Han understreger, at alle kan få indflydelse på arbejdsgrupperne. Det er ikke forbeholdt formændene.