79 blodbanker fordelt over alle kroge af Danmark er dyrt og dårligt. Både sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Statens Serum Institut slår fast, at færre - meget færre - blodbanker er fremtiden. »Blodet er i dag en del af et lægemiddel, og derfor skal vi sikre en meget høj kvalitet i behandlingen af blodet - det kan vi i fremtiden ikke regne med sker i alle de små, lokale blodbanker ude på sygehusene. Det kræver både stor ekspertise og apparatur af høj kvalitet«, siger direktør på Seruminstituttet, Nils Strandberg Pedersen. Antallet og placeringen af blodbankerne er i spil i forbindelse med det nye lovforslag om donorblod, hvor regeringen foreslår den del af blodet - plasmaen - som bruges til medicin udbudt i licitation blandt medicinalvirksomheder. Gammeldags struktur Blodbankerne bliver ikke centraliseret i samme lov-omgang, men det havde sundhedsministeren egentlig gerne set: »Det er en gammeldags struktur, og det er klart, at der er penge at spare ved at lægge blodbankerne sammen i nogle færre - måske helt ned til en eller to. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at donorerne skal rejse langt. Tværtimod skal vi sørge for at tappe lige så lokalt som nu, men det kan sagtens lade sige gøre med mobile blodbanker«, siger Lars Løkke Rasmussen. Når han ikke direkte har dikteret en kæmpemæssig oprydning i den vidtforgrenede skov af blodbanker, sker det af hensyn til amterne, som til gengæld har lovet at arbejde med en rationalisering. »Der kan sagtens ligge et potentiale i at lægge en eller flere blodbanker sammen, men det er det altså i dette land op til de enkelte amter at beslutte, og det skal ske ad frivillighedens vej«, siger formand for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg, amtsborgmester Bent Hansen (S). Også han understreger, at nedlæggelse af blodbanker på de mindre sygehuse ikke behøver at få konsekvenser for donorerne, og umiddelbart har Bent Hansen svært ved at vurdere den økonomiske fortjeneste. Men han medgiver, at gevinsten formentlig sagtens kan dække det underskud på 10- 20 millioner kroner, som Serum Instituttet årligt har på bearbejdning af den danske blodplasma. For Statens Serum Institut er det ikke mindst kvaliteten af det fremtidige blod, som taler for en massiv sammenlægning. »Der er ingen vej udenom. Hvis blodet skal udnyttes optimalt i fremtiden, kan det ikke ske ude i de små blodbanker. Derfor bør man gå i gang med sammenlægningen nu, og det sker jo også i andre lande«. »Se nu bare til Holland, som klarer sig fremragende med bare en enkelt blodbank. Det kan Danmark lære meget af«, siger Nils Strandberg Pedersen.