Vejbaner kun for busser

Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, arbejder sammen med Københavns Kommune på at forbedre bussernes mulighed for at kæmpe sig igennem gadetrafikken, så de nye busser kan leve op til kravet om at køre så hyppigt og gnidningsfrit, at køreplaner ikke længere er nødvendige. Det er konceptet bag de nye A-busser, som for første gang kan ses i hovedstadens gader i oktober. Men der er langt at gå, for trafikken er i dag i høj grad organiseret på bilisternes præmisser. Eksempelvis reguleres trafiklysenes grønne bølger efter bilernes rytme, og dermed møder busserne næsten altid den røde bølge. Per Gellert, projektleder i HUR, forklarer, at HUR er ved at udbygge fremkommeligheden for busserne og har sat 25 lokale projekter i gang. Spoler i vejnettet »Vi opererer med omkring 100 km vejnet, så det tager mange år at få lavet, men dér, hvor vi ved, at der er signalproblemer, har vi sat spoler ned i vejnettet, som kan registrere, at der kommer en bus og derfor ikke skifter til rødt, før bussen er kommet med over«. Derudover arbejder HUR sammen med Københavns Kommune om projekter på hele strækninger, blandt andet på Vesterbrogade, hvor de vil forsøge at lave særlige busbaner og -signaler og bygge flaskehalskryds om, så der kan gives mere grøn tid til den store trafikåre og dermed busserne. »Vi kan først komme rigtig i gang til næste år, fordi vi ikke må grave bydelen op i efteråret på grund af EU-formandskabet. Vi vil se på, hvordan vi kan ændre ved parkeringsforholdene, vareaflæsning og især den ulovlige parkering, som generer bussernes fremkommelighed«, siger Per Gellert, som fremhæver, at også busstoppestederne skal ændres. Cyklerne bagom »Busser bruger i dag fem procent af køretiden på at komme ud fra buslommerne, så vi vil i stedet forsøge at lave stoppesteder om til perroner og trække cykelstierne bagom, så busserne ikke skal kæmpe for at komme ud, og passagererne ikke bliver sat af direkte på cykelstierne«. HUR står for bustrafikken, mens kommunerne ejer vejnettet og dermed bestemmer over fremkommeligheden og terminalerne. »HUR tilbyder at betale halvdelen af anlægsudgifterne til fremkommelighedsprojekter, men det forudsætter jo, at kommunerne kan betale den anden halvdel, og det afhænger af deres budgetforhandlinger. Vi kan kun fremlægge visioner, der har en pris, og så forhandle med kommunerne«, siger Per Gellert.