Ældre skal have bedre træning

Det har knebet gevaldigt med at få organiseret genoptræningen af landets ældre, siden Folketinget sidste år vedtog en lov, der lagde en del af ansvaret for ældres genoptræning i hænderne på kommunerne. Det bliver der måske lavet om på nu med et udspil fra Socialministeriet om, hvordan kommunerne kan håndtere opgaven effektivt og til gavn for de ældre. Kommunerne har ansvaret for genoptræningen af de ældre, der ikke har været indlagt på et sygehus, eller som har behov for træning for at holde kroppen ved lige. Planen bygger på idéer og erfaringer fra otte danske kommuner og bliver præsenteret i en pjece, som bliver sendt i dag til alle landets kommuner. For livsglædens skyld »Det er en rigtig god investering, hvis man kan bruge det ord, fordi mennesker får mere livsglæde og livskvalitet af at træne, og de kan bruge deres egen krop og klare alting selv, i stedet for at andre skal gøre det for dem. Planen her ser ud til at virke, og man kan altid videreudvikle den senere. Lige nu er det bare om at komme i gang«, siger socialminister Henriette Kjær (K). Otte kommuner er i øjeblikket midt i et pilotprojekt, hvor Socialministeriets omfattende genoptræningsplan bliver prøvet af i mindre målestok. Fire af kommunerne, Hjørring, Esbjerg, Brøndby og Søllerød, har udviklet konceptet i samarbejde med et konsulentfirma og Socialministeriet. De sidste fire, Skagen, Fjerritslev, Dronninglund og Hobro, som alle ligger i Nordjyllands Amt, har afprøvet idéerne i praksis og har meldt tilbage med ændringsforslag. Mål og kontrol Planen er opdelt i flere trin og går ud på, at kommunen overordnet opstiller klare mål for, hvad den vil opnå med genoptræningen, hvor meget træning den ældre skal have, og hvem man vil hjælpe. Derefter holder kommunen øje med, hvordan hver enkelt genoptræning forløber i forhold til det serviceniveau, kommunen har lagt sig fast på. Kommunen skal vurdere både udgifter, effekt og konsekvens af politik og behandling og sørge for, at det hele kan køre rundt. Den sidste del, der kræver kommunernes fokus, er selve genoptræningen. Hjælper genoptræningen, som den skal? Hvad får patienten ud af den? Hvilke områder af patientens liv hjælper genoptræningen på? Kan patienten for eksempel vaske op, men ikke gå ud til affaldsskakten, skal genoptræningen måske lægges lidt om. Det vigtige ved dette punkt er, at vurderingen er et resultat af ikke kun terapeutens, men også den enkelte patients erfaringer med genoptræningen. I pjecen fra Socialministeriet - 'Rundt om kommunernes træningsindsats' - er beskrevet med langt flere ord, hvad kommunen skal gøre for at gennemføre de enkelte trin i planen. Alle otte kommuner har gennemgået disse trin og er gået i gang med næste fase af pilotprojektet, hvor idéerne skal leves ud i praksis, og hvor kommunerne skal kortlægge de konkrete effekter, planen har for kommunerne og for de ældre. Pilotprojektet varer til oktober, når konsulentfirmaet laver en evaluering, som munder ud i en ny pjece til kommunerne i starten af 2003. Socialministeriet har afsat 5 millioner kroner til projektet. Klar til handling Socialrådgiver Kate Larsen fra Ældre Sagen er glad for nyheden fra Socialministeriet. »Jeg hilser de planer meget velkommen, og når de så er afsluttet, synes jeg ikke, vi skal have flere forsøgsprojekter. Så skal vi smøge ærmerne op og handle«, siger Kate Larsen. Også i Kommunernes Landsforening er man umiddelbart positivt stemt. »I forhold til det konkrete må vi konstatere, at man har været nødt til at afgrænse det, naturligt nok. Men man har med projektet taget et meget væsentligt skridt i retning af at få skabt gennemsigtighed på træningsområdet«, mener Mette Vinther Poulsen, konsulent og projektleder i KL.