Kernefamilien har travle børn

Far, mor og et par søde børn. Det klassiske familiemønster er stadig et altdominerende afsæt for den million børn under 18 år, som befolker Danmark. 75 procent af børnene bor sammen med deres biologiske forældre, men kernen i familien har ændret sig radikalt: ni ud af ti børn er væk i dagtimerne og passes i institutioner. Til gengæld er børnefamilierne i de sidste ti år blevet rigere. Tværsnittet af den normale, danske barndom er samlet i en ny undersøgelse af børns levevilkår, hvor Danmarks Statistik har trukket på alle tilgængelige data omkring børn. For børn udenfor kernefamilien er der således tale om en del udskiftning ved spisebordet, og af de 17-årige har næsten halvdelen i den gruppe oplevet et brud, hvor en af forældrene er flyttet. Otte procent har oplevet det flere gange. »Og et brud er hver gang et indgreb i et barns liv«, konstaterer fuldmægtig Anne Nærvig Petersen, Danmarks Statistik. En lille gruppe af børnene - i tal 16.600 - bor ikke sammen med hverken far eller mor, og for mange af børnene skyldes det problemer i hjemmet. Bag det overordnede billede af en stor gruppe glade børn gemmer sig nemlig en mindre gruppe, som har arvet forældrenes dårlige situation og fører den videre. »Det er ikke lykkedes at bryde den sociale arv. Der er stadig en overvægt af børn, hvis forældre har været ledige, ufaglærte, kriminelle osv., som gentager det mønster, når de selv bliver voksne«, siger Anne Nærvig Petersen. Arven virker også i de såkaldte normalfamilier, hvor børnene i lighed med forældrene har meget travlt. Næsten 90 procent dyrker en eller anden form for sport, og når børnene bliver lidt ældre, sluger fritidsjob masser af tid. Uddannelse hjælper To tredjedele af alle store børn har job, og når ungerne fylder 15 år, stiger antallet til 75 procent i job - og de tjener i gennemsnit 1.000 kroner om måneden. Undersøgelsen peger klart på, at uddannelse er det afgørende element, hvis børn og unge skal bryde den sociale arv og klare sig bedre end deres ophav. Børnerådets formand Klaus Wilmann er på den baggrund bekymret - både med hensyn til folkeskolens nuværende evne til at favne bredt og ikke mindst udsigterne til en mere boglig skole, som regeringen i sit program for skolefornyelse har lagt op til. »I øjeblikket producerer systemet grundlaget for, at den dårlige sociale cirkel fortsætter. En fjerdedel af børnene i skolen henvises til specialundervisning, og 30 procent af drengene bliver på et tidspunkt i deres skolegang henvist til skolepsykolog. Folkeskolen er åbenbart ikke i balance med det omgivende samfund, og den afstand bliver større, hvis skolen forandres i mere boglig retning«, siger han. Han suppleres af forskningslektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Bente Jensen: »Det er overraskende, at den sociale arv stadig fungerer uændret, i betragtning af at vi i de sidste mange år har arbejdet på at nedbryde den«.