Skolerne: Giv os ro

Forskere, lærere og skoleledere er i fuld gang med at dreje supertankeren M/S Folkeskolen. Men det tager tid, og det har undervisningsministeren glemt at tage højde for. Advarslen kommer fra forskere og praktikere efter regeringens nye skoleudspil, der blev præsenteret i sidste uge som led i et overraskende forligsbrud. Regeringen brød 100 års tradition for samarbejde på grund af en strid om modersmålsundervisningen, og derpå præsenterede undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) ti forslag til en opstrammet folkeskole med en times mere dansk og matematik i 1. til 3. klasse, tidligere undervisning i fremmedsprog og mere systematik i børnehavernes arbejde med børnenes sproglige opmærksomhed. Bebudede stramninger Ulla Tørnæs bebudede allerede umiddelbart efter sin tiltræden stramninger, da endnu en international læse- og regneundersøgelse havde givet pauvre danske resultater, men faktisk er forbedringerne på vej ude på skolerne, mener skoleledere og lærere, der derfor beder om ro. »Vi har præsteret en utrolig drejning i faglig retning på de seneste 10-15 år«, siger formanden for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen. »Vi er virkelig godt i gang ude på skolerne, og jeg synes, at ministeren skulle give det tid til at virke«. Også formanden for Pædagogisk Udvalg i Danmarks Lærerforening, Jørgen Stampe, minder om, at tingene tager sin tid. »Vi har et reelt problem med læsning, men der er sat systematisk ind med mere efteruddannelse til lærerne, og det skal have lov at virke«, mener Jørgen Stampe. Det var en stor OECD-undersøgelse i 1991, der fik folkeskolen til at ændre kurs i chok over, at danske børn placerede sig på bunden sammen med børn fra Trinidad og Tobago. Ifølge skoleforskere, Politiken har talt med, blev undersøgelsen den direkte anledning til en massiv holdningsændring hen imod mere faglighed. Formålet er bredere »Undersøgelsen fra 1991 virkede som et chok og fik mange til at sige: Det her må vi gøre noget ved«, siger blandt andre professor Poul Skov, der har fulgt folkeskolens markante satsning på læsning de senere år. »Men det duer heller ikke at blive så forskrækket over nogle læseundersøgelser, at man glemmer, at folkeskolelovens formål er betydeligt bredere«, siger han. Forskerne i det danske projekt Danlæs, der siden 1999 har været i gang for at afdække børns læseindlæring, kan allerede konstatere en forbedring blandt børnene i 1. til 3. klasse, fortæller lektor Jørgen Christian Nielsen, Danmarks Pædagogiske Universitet. Projektet afrapporteres senere i år. Opbakning fra seminarierektor Formanden for Læsekonsulenternes Landsforening, Bent Christiansen, understreger, at der er sat en masse i værk med læsning allerede, og at det »ikke nytter noget bare at knalde et par timer oveni, da det er lærernes kvalifikationer, der er afgørende«. Bent Christiansen får opbakning af rektor på Blågård Seminarium, Laust Joen Jakobsen. »Det bekymrer mig, at de frustrerede kommuner nu skal finde penge, de ikke har, og arbejdskraft, de heller ikke har til at gennemføre noget, der måske er på vej alligevel. De første med den nye læreruddannelse er jo slet ikke kommet ud endnu,« siger rektoren.