Sundhed med social slagside

Hellere rig og sund end fattig og syg. Danskernes følelse af sundhed og velvære hænger stadig uløseligt sammen med status og økonomi, viser en ny helbredstest af befolkningen fra Statens Institut for Folkesundhed. Hver gang fire veluddannede, motionerende og sociale danskere melder sig som glade og sunde, er der en femte, som skranter. Socialt, økonomisk og ikke mindst sundhedsmæssigt. Kun hver tredje føler sig sund Mens antallet af mennesker i de højere luftlag - helt nøjagtigt højere funktionærer - som bedømmer sig selv som sunde og raske, er helt oppe på 92 procent, føler kun hver tredje førtidspensionist sig sund. Blandt arbejdsløse er tallet 71 procent, og det er også grupperne nederst på den sociale trappe, der føler det skrantende helbred hæmmende for livet. Samme opdeling tegner sig, når helbredet måles på helt konkrete diagnoser. Også de alvorlige og kroniske diagnoser som hjerte- og karsygdomme og dårligdomme i skeletter og muskler har præcis samme sociale slagside. Ikke bare føler de rige sig raske og sunde - de er det også. Slukker smøgerne »Forklaringen på den fortsatte opdeling af sundheden i sociale grupper skyldes blandt andet, at netop mennesker uden uddannelse ofte har vanskeligt ved at leve op til det moderne samfunds krav om at tage vare på sig selv i form af motion, kostforandringer og bedre levevis i det hele taget«, siger Niels Kr. Rasmussen, leder af Statens Institut for Folkesundhed. Men der er et enkelt sundt lyspunkt i undersøgelsen. Mens forebyggelse og sund levevis også tilsyneladende mest er en øvelse på de øverste af samfundets trin, har undersøgelsen dog fundet en enkelt undtagelse. »Rygning! Nu er alle befolkningsgrupper begyndt at lægge smøgerne, og det er det eneste sted, hvor vi ikke ser den sociale skævvridning slå igennem«, siger Rasmussen, som ikke er i tvivl om opskriften på en bred forebyggelse for alle danskere uanset status og social placering. »I modsætning til mange andre gode råd omkring sundhed så er alle eksperter enige om, at rygning er af det onde. Beskeden har været indiskutabel de seneste mange år, og nu ser vi virkningen af det. Sandheden er sunket ned i folkehavet, og alle grupper ryger mindre«, siger han, der gerne så samme klare og enige tale fra eksperterne på andre områder. Ændrer ikke noget »På kostområdet slås eksperterne, så folk altid kan finde et råd, der passer til deres levevis. Den ene dag er det håbløst usundt at spise fedt, den næste dag gør det ikke noget, at der ryger lidt med. Konsekvensen er, at 20 procent af befolkningen overhovedet ikke ændrer noget som helst og bliver ved med at leve usundt«, siger Niels Kr. Rasmussen. Selv om den overordnede besked fra de 17.000 danskere, som har deltaget i undersøgelsen, er et »Jo tak, det går bedre«, når de selv skal bedømme deres helbred, så er den konkrete sygelighed faktisk blevet markant større, hvad enten det gælder kroniske og tunge lidelser eller en omgang hovedpine eller ondt i ryggen inden for de seneste par uger. Sygeligheden smitter naturligvis af på forbruget af både læge, sygehus og medicin, hvor forbruget på alle områder går én vej: op, op, op. Samme tendens gælder lysten til at forsøge sig med alternativ behandling, som er steget fra 10 til 20 procent fra 1987 til 2000. Ikke jævnt fordelt Men oplevelsen af sygt og sundt er ikke jævnt fordelt. Ældre danskere, som jo i sagens natur har flere fysiske gebrækkeligheder, føler sig mere sunde end tidligere, mens de yngre grupper skranter og føler sig sløje, pressede og stressede. Når den store folkeundersøgelse skal udpege en velegnet behandling på baggrund af den nye diagnose på danskernes samlede helbred, peger Statens Institut for Folkesundhed på følgende områder: