Angst for at boligbyggeriet går helt i stå, får nu oppositionen på Christiansborg til at tage murskeen i den anden hånd og bede regeringen om handling. Både Socialdemokratiets boligordfører, Lissa Mathiasen, og hendes kollega i SF, Morten Homann, frygter, at regeringens krav om kommunale besparelser vil bremse de ellers så optimistiske planer om øget byggeri af almene boliger i år. »Det ser ud til, at den planlagte optur i byggeriet er aflyst, og det kan regeringen ikke sidde overhørig. Det er ganske almindelige menneskers hverdag, som er truet på grund af regeringens krav til kommunerne om ekstraordinære besparelser«, siger Lissa Mathiasen, som ud over at kalde økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i samråd beder ham løfte boligbyggeriet væk fra spareknivens skygge. Når optimismen er vendt til pessimisme, baserer det sig på en prognose fra Byggeriets Arbejdsgivere (BYG), som tror, at besparelserne vil skære boligbyggeriet ned til samme lave niveau på cirka 6.000 nybyggede lejligheder som de foregående år. SF går mere radikalt til værks og vil helt have det kommunale ansvar fjernet fra boligbyggeriet, så antallet af nye kvadratmeter ikke længere er afhængigt af op- og nedture i de lokale budgetter. »Naturligvis skal kommunerne selv vurdere i deres planlægning, hvor boligerne skal ligge, men selve økonomien i byggeriet skal alene være et mellemværende mellem staten og boligselskaberne«, foreslår Morten Homann. Bendt Bendtsen, der har fået boligområdet under sig i Erhvervs- og Økonomiministeriet, nægter at lade sig gribe af det bekymrede sortsyn. Svært at spå »Det er svært at spå om fremtiden - både for ministeren, partiernes ordførere og for den sags skyld også BYG. Vi fastholder, at det er en kommunal afgørelse, og foreløbig ser jeg ingen tegn på afmatning«, siger han og henviser til, at ministeriet i årets første tre måneder har fået ansøgninger om 3.200 boliger i forhold til godt 2.300 på samme tid sidste år. I ministeriet erkender man, at det høje 2002-tal skyldes, at kommunerne sidste år holdt ansøgninger tilbage, fordi det kommunale grundtilskud 1. januar blev halveret fra 14 til syv procent af byggesummen. »Selv med det forbehold, så ser tallet ikke så sort ud, og selv om vi også i den kommende tid vil holde nøje øje med udviklingen i de kommunale budgetter, så agter vi altså ikke at gå ind og overtage styringen. Det er kommunerne, som bedst kender boligbehovet, og som skal leve både med omkostningerne ved byggeriet og driften senere hen«, siger Bendt Bendtsen. Ministeren erkender, at regeringen forud for valget i november afgav løfte om mere byggeri til de mange boligsøgende danskere. Det mener han at have imødekommet ved at gennemføre den gamle regerings lov om at sænke kommunens grundtilskud, ligesom han er indstillet på at skaffe plads til flere ungdomsboliger på finansloven for 2003.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























