Uro i Jordens magnetfelt

Lyt til artiklen

Det er ikke hver dag resultaterne fra et dansk videnskabeligt projekt ender på forsiden af det anerkendte amerikanske tidsskrift Nature. Men i dag sker det, og baggrunden er såmænd også dramatisk nok. I tre år har den danske Ørstedsatellit kredset omkring Jorden og foretaget utallige målinger af Jordens magnetfelt. Det er det felt, som er med til at beskytte alt liv på Jorden mod ioniserende (radioaktiv) stråling fra rummet. Poler bytter plads Målingerne fra den danske satellit viser, hvad en del amerikanske forskere længe har ment og skrevet om i videnskabelige tidsskrifter. Nemlig at Jordens magnetiske poler er ved at bytte plads. Det er en begivenhed, der vil noget, for det gør Jordens magnetiske poler i gennemsnit kun en gang hvert 200.000 år. Og det må jo komme engang, for sidste gang en polvending fandt sted var for 710.000 år siden. Poler med fart på Når målingerne fra Ørstedsatellitten er på forsiden af Nature, er det ikke mindst fordi det viser sig, at de magnetiske poler flytter sig hastigt. Den magnetiske nordpol flytter sig ca. 50 km om året. Det er hurtigere, end man nogensinde tidligere har målt. Nordlys og rumstorme Om mindre end 50 år kan vi risikere, at den magnetiske nordpol befinder sig i Sibirien. Det vil betyde at Danmark, og resten af Europa, vil blive mere påvirket af nordlys og kraftige rumstorme. De kan forårsage nedbrud i elektriske anlæg. »Hvis den magnetiske nordpol fortsætter med den nuværende fart, vil den allerede om 20 år være på den anden side af den geografiske nordpol«, fortæller seniorforsker Nils Olsen, Dansk Rumforskningsinstitut. Han er medforfatter til artiklen i Nature.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her