Pengeslagsmål om skoleplan

Der skal indføres helt nye regnearter, hvis landets borgmestre skal skabe sammenhæng i regeringens to store satsninger: en stærkere folkeskole med flere timer i en lang række fag og løftet om skattestop. »Det lader sig kort og godt ikke gøre både at bremse indtægterne via et skattestop og udvide udgifterne betragteligt ved at øge timetallet i skolerne. Tilbagemeldingen til regeringen fra kommunerne er klar: Vil de styre og bestemme over skolen, må de også betale«, siger borgmester Anker Boye (S), der er næstformand i Kommunernes Landsforening (KL). Reservationer hos V-borgmestre Også Venstreborgmestre har reservationer. KL's nyvalgte formand, Ejgil W. Rasmussen (V), bedømmer umiddelbart forslaget som indholdsmæssigt fornuftigt. »Men det er klart, at der under hvert punkt gemmer sig økonomi, og det må vi forhandle med regeringen om. Vi har jo ikke pengene her og nu«, siger han. Regering med forklaringsproblem Formand for landets fattige kommuner i Det Skæve Danmark, borgmester Flemming Eskildsen (V), Sundsøre, forudser, at regeringen får et voldsomt forklaringsproblem. »Hvis der ikke følger penge med, løber regeringen jo fra sit eget gyldne løfte om, at udvidelser i de kommunale opgaver betyder kompensation fra staten. Samtidig bliver det svært at forklare, hvordan selvstyret skal bevares med en så høj grad af detailstyring«, siger han. KL: Mindst 90 mio. pr. ekstra time Endnu har regeringen ikke sat udgifter på forslaget om flere timer i både dansk, matematik, historie, naturfag og fremmedsprog, men beregninger fra KL vurderer en ekstra time i folkeskolen til en merudgift på 90-110 millioner kroner. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) skønner omkostningen for en ekstra skoletime til et sted mellem 25 og 35 millioner kroner, og hun henviser i øvrigt den økonomiske diskussion til de forestående forhandlinger om næste års økonomi mellem Finansministeriet og kommunerne. R: Hvor bliver børnenes barndom af? »Der skal rigtig meget ekstra økonomi til at realisere regeringens ambitiøse plan, men ud over problemerne med pengene er jeg bekymret for børnene. Skoledagen bliver både for langvarig og for boglig - hvor bliver barndommen af«, spørger Holbæks borgmester, Jørn Sørensen (R). Den indholdsmæssige betænkelighed deles af Københavns skoleborgmester, Per Bregengaard (Enh), der kalder regeringens forslag for gammeldags: »Ved at prioritere flere timer i de enkelte fag går den positive udvikling med tværfaglig projektundervisning helt i stå«, siger han. Spørger man forskerne om indholdet af regeringens plan, er der stor uenighed. Gammeldags forslag Dr.phil. Per Schultz Jørgensen, tidligere formand for Børnerådet, kalder regeringens forslag bagstræberisk og ude af trit med udviklingen. Det er ikke lektier, terperi og flere timer, der kan klæde børnene på til at leve i det nye videnssamfund, understreger han. Mere tid til fordybelse Professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, mener derimod, at flere timer logisk vil give mere tid til fordybelse. Som andre forskere understreger han, at det afgørende er, om lærerne er uddannet til at undervise i de fag, de har.