Etniske minoritetsfamilier vender i stigende grad ryggen til folkeskolen til fordel for privatskolerne. Udviklingen er så markant i København, at både politikere og indvandrere nu råber vagt i gevær, fordi de frygter, at børnene bliver isolerede fra det danske samfund. For fem år siden gik 15,6 procent af de tosprogede skolebørn i privatskole, mens det i år gælder 18,5 procent af de 10.988 skolebørn, viser en opgørelse fra Københavns Kommune. Langt hovedparten af eleverne går på muslimske friskoler, og det bekymrer både skoleborgmesteren og formanden for de Etniske Mindretals Landsorganisation, IND-sam. »Det er en meget uheldig udvikling, da de fleste muslimske skoler bygger på religiøsitet og etnicitet, hvilket giver børnene en alt for snæver skolegang og opdragelse. Men vi må også spørge os selv, hvorfor så mange indvandrere vælger folkeskolen fra«, siger Mohammed Gelle. Utrygge ved folkeskole Han mener, at mange indvandrerfamilier føler sig utrygge ved folkeskolen, fordi de oplever, at undervisningen bygger på en forestilling om, at Danmark er et homogent kristent samfund, der ikke anerkender andre religioner og kulturer. »Bare det, at der står kristendomskundskab på skemaet, er nok til, at mange vælger folkeskolen fra. Og nu, hvor regeringen har droppet modersmålsundervisningen, er der endnu flere, der bliver skubbet ud«, siger Mohammed Gelle. Fremtid på spil Han opfordrer dog indtrængende etniske minoritetsfamilier til at vælge folkeskolen. Af hensyn til børnenes fremtid. »Jeg er bange for, at børnene i de muslimske friskoler får meget svært ved at klare sig i samfundet, både med uddannelse og job. Ofte får de en meget dårlig skolegang, og samtidig møder de kun børn fra deres egen kultur. Det er hele deres fremtid, der står på spil«, advarer Mohammed Gelle. Frygter skepsis Københavns skoleborgmester, Per Bregengaard (Enh), frygter også, at børnene bliver spillets store tabere. »Jeg tror, at den tiltagende skepsis blandt danskere og manges had mod muslimer får forældrene til at føle sig diskrimineret og bange. De frygter den måde, man behandler deres børn på, og derfor kapsler de sig inde på skoler med samme kultur og sprog. Men jeg er meget bange for den indkapsling, for hvordan skal børnene nogensinde lære om danske vaner og normer«, siger Per Bregengaard. Han slår et slag for, at folkeskolen bliver bedre i kulturmødet. »Der er ingen tvivl om, at mange etniske minoriteter føler, at folkeskolen ikke er deres skole. Derfor er det vigtigt, at folkeskolen sender et signal om, at den er multikulturel«, siger Per Bregengaard. Som eksempler nævner han, at der skal ansættes flere tosprogede lærere, og at undervisningen i litteratur også skal tage udgangspunkt i bøger fra elevernes kulturkreds. Og så skal modersmålsundervisningen bevares, mener skoleborgmesteren. Samme tendens I andre store byer bliver der ikke ført statistik over antallet af tosprogede børn i privatskoler. Men i Odense er tendensen den samme, mener funktionsleder Tina Slot. »Generelt er antallet af elever i privatskoler stigende, og jeg tror, at de tosprogede elever fylder mest i statistikken. Vi ved for eksempel, at de velfungerende familier fra Vollsmose sender deres børn i privatskoler«, siger Tina Slot fra Odense Kommunes statistikfunktion. I Århus føres der heller ikke dette regnskab. Men ifølge rådmand Torben Brandi Nielsen (S) »er der ingen grund til at tro, at der er tale om en voldsom stigning«.