Flygtninge søger mod Østeuropa

Den højrøstede udlændingedebat i de fleste af EU-landene er nu ved at få indflydelse på, hvor asylansøgere søger hen. Mens EU-landene sidste år som helhed oplevede en stigning på under en procent i antallet af asylansøgere, var det tilsvarende tal for en række øst- og centraleuropæiske lande 38 procent og for USA, Canada, Australien og New Zealand 23 procent ifølge en ny rapport fra FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR. Irakere og afghanere søger mod øst Samtidig er Central- og Østeuropa begyndt at tiltrække de samme flygtningegrupper, som hidtil har søgt mod EU-landene. I Danmark er det primært afghanere og irakere, der søger om asyl, og disse to nationaliteter dominerer nu også mængden af asylansøgere i Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Slovakiet. Tidligere har disse lande mest haft asylansøgere fra forhenværende Sovjetrepublikker som Ukraine, Hviderusland og Armenien. EU strammer Ifølge talsmand for UNHCR, Rupert Colville, skal udviklingen ses i sammenhæng med de stramninger af asyllovgivningen, som de fleste EU-lande har gennemført - inklusiv Danmark. »Der er to faktorer, som spiller ind. Da Muren faldt, havde de øst- og centraleuropæiske lande slet ikke noget asylsystem. Det var praktisk talt umuligt at søge om asyl. Flere af landene har nu opbygget et sådant system«, siger han. »Derved kommer Øst- og Centraleuropa til at tage noget af presset fra EU-landene, der samtidig har strammet deres asyllovgivning og gjort det sværere at komme ind«, siger Rupert Colville. Tydelig tendens Tendensen er endnu tydeligere, hvis man ser på de seneste tre år. Her er antallet af asylansøgere faldet med tre procent i EU, mens det i Centraleuropa er steget med 76 procent. »EU tager fortsat imod langt de fleste asylansøgere målt som antal. Men den udvikling, som procenttallene viser, tror jeg vil blive forstærket«, siger Rupert Colville. Tjekkiet er søgt Tjekkiet er et af de centraleuropæiske lande, der har oplevet den største stigning. Antallet af asylansøgere er de sidste to år steget med 186,2 procent. Mens Danmark i de seneste to år har modtaget 24.603 asylansøgere, var det samme tal for Tjekkiet 26.806. Konsul på den tjekkiske ambassade i Danmark, Hana Polivkova, deler asylansøgerne op i to grupper. »Der er dem, som er strandet i Tjekkiet, fordi de ikke har kunnet komme ind i Tyskland. Grænsekontrollen i Tyskland er meget streng. Men så er der også dem, der målrettet har søgt asyl i Tjekkiet. Vores asylsystem er slet ikke så dårligt, og det er begyndt at rygtes«, siger hun. Bosniere i Tjekkiet »I Tjekkiet har vi heller ikke oplevet en udlændingedebat som i Danmark. Den tjekkiske befolkning er mindre homogen end den danske, og man kan slet ikke skelne for eksempel bosniske flygtninge fra tjekkere i gadebilledet«, siger hun. Internt i EU-landene viser rapporten fra UNHCR, at antallet af asylansøgere specielt er gået ned i Holland og Belgien. Til gengæld er antallet mere end fordoblet i Sverige de to seneste år. Misbrug af statistikker Talsmand for UNHCR Rupert Colville advarer mod at tolke for meget ind i de svingninger, der kan ses ved hvert enkelt land. »Flygtningestrømme er meget komplekse og kan svinge fra år til år. Men det afholder ikke politikerne fra at bruge - og ofte - misbruge statistikkerne som begrundelse for at indføre stramninger. Sverige er et af de få EU-lande, hvor politikerne ikke er gået i panik og har indført stramninger, selv om de har oplevet en stigning i antallet af asylansøgere på det seneste«, siger han. Uden for Europa er det primært USA, der oplever en stigning i antallet af asylansøgere. De kommer hovedsageligt fra Mexico, Kina, Colombia og Haiti - alle lande, hvorfra der kun kommer ganske flygtninge til Europa. Færre i Australien Derimod er antallet faldet i Australien efter, at kontinentet sidste efterår begyndte at placere sine asylansøgere i lejre på øer langt ude i Stillehavet og samtidig strammede sin asyllovgivning markant. De fleste asylansøgere i Australien kommer fra Afghanistan og Irak, ligesom det er tilfældet i EU-landene og altså nu også i Øst- og Centraleuropa. Haarder: Naturlig udvikling Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) mener, det er naturligt, at flere asylansøgere nu søger til Øst- og Centraleuropa. »Rent geografisk ligger de nærmere de flygtningeproducerende lande. Derfor kan man undre sig over, at de ikke tager forholdsvis flere. Men her er årsagen formentlig, at de næppe er så attraktive«, siger han. Bertel Haarder finder det ikke betænkeligt, at Tjekkiet, der er væsentligt fattigere end Danmark, modtager flere asylansøgere. »Tjekkiet er dobbelt så stort som Danmark - både hvad angår landområde og befolkning. Desuden er de central- og østeuropæiske lande formentlig snart med i klubben af EU-lande«, siger han.