EU's transportministre blev tirsdag enige om at bevilge 450 millioner euro svarende til ca. 3,4 milliarder kroner til finansieringen af første fase i det fælleseuropæiske satellitprojekt, 'Galileo'. Pengene sikrer, at EU kan færdiggøre selve startfasen i det prestigefyldte projekt, som i 2008 skal kunne konkurrere med det amerikanske GPS-system (Global Positioning System), der er udviklet og styret af det amerikanske forsvarsministerium. Galileo er dog i modsætning til sin amerikanske pendant udelukkende designet til civilt brug, og de europæiske satellitter vil kunne hjælpe både skibe, fly og biler med at navigere med få meters præcision. Pris 24 milliarder Den fulde pris for at skyde de europæiske satellitter ud i atmosfæren ligger på omkring 24 milliarder kroner, og EU's transportministre besluttede på mødet at holde fast i en privat finansiering på mindst to tredjedele af selve etableringsfasen. Galileo-projektets fremtid kommer derfor til at afhænge af, om EU kan skaffe 10,5 milliarder kroner fra private investorer, og om driften af det færdige system kan ske uden tilførsel af midler fra EU. 30 satellitter i 23.000 kms højde EUs satellitsystem kommer til at bestå af 30 satellitter i 23.000 kilometers højde, der dækker hele jordkloden, så man selv med en lille, billig modtager vil kunne modtage sin position på verdenskortet med stor nøjagtighed. Den amerikanske regering er langtfra glad for de europæiske planer - USA har indtil videre monopol på systemet, der blandt andet bruges til de såkaldte smartbombs, 'intelligente' missiler, der kan ramme for eksempel skorstenen på en militærbunker. Ligesom man har kunnet se det på CNN. I USA mener regeringen, og især de politiske høge i forsvarsministeriet, at terrorister vil kunne misbruge et eventuelt europæisk system - for eksempel til at skabe kaos i flytrafikken. Men det handler nok snarere om prestige, ligesom i det hedengangne rumkapløb mellem USA og Sovjetunionen. Store fordele Galileo bliver konstrueret til civilt brug. Det er især interessant for transportministrene i EU, fordi et sådant system om nogle år vil kunne styre trafikken meget mere effektivt og billigt end det er muligt i dag. »I dag er de fleste togbaner i Europa for eksempel udstyret med signalsystemer, der viser, hvor togene er henne. Et GPS-system vil være meget mere effektivt, fordi man blot behøver sætte en modtager i hver ende af toget og via satellitterne få en helt nøjagtig position. Man kan også se om der nu skulle være to tog i modsat kørende retninger på samme spor«, siger Orla Maydal Olsen, direktør for Rovsing A/S. Biler vil også kunne udstyres med GPS-signalsystem, som kan vise føreren den rette vej til et punkt til et andet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























