Ballon redder liv

Flere hundrede danskere kan hvert år redde livet efter at være ramt af en større blodprop, hvis akutbehandlingen lægges om. Det viser verdens hidtil mest omfattende undersøgelse af blodpropbehandling, den længe ventede DANAMI 2, der er lavet af danske forskere. 75 pct. lavere risiko Forskerne har over en fireårig periode sammenlignet den traditionelle behandling med blodprop-opløsende medicin med den såkaldte ballonbehandling, hvor blodproppen bliver ødelagt af en ballon, der føres ind i krans-pulsåren omkring hjertet. De konkluderer bl.a., at risikoen for at få en fornyet blodprop i hjertet efter ballonbehandlingen bliver reduceret med 75 procent. 'Fantastisk resultat' Hvert år rammes over 300 danskere af en fornyet blodprop. »Måske overlever man den første blodprop, men den anden dør man altså af, så en reduktion på 75 procent i nye blodpropper, det er helt fantastisk«, siger formand for Hjerteforeningen, Jørgen Fischer Hansen. De første resultater af undersøgelsen blev onsdag præsenteret på en hjertekonference i Atlanta, USA, hvor ca. 20.000 hjertelæger fra hele verden er samlet. I undersøgelsen indgår 1.572 danskere, der har sagt ja til at deltage i en lodtrækning om at få behandling med enten den blodprop-opløsende medicin eller med ballon. Sammenligningen mellem de to lige store grupper viser, at ballonbehandlingen af en stor blodprop formindsker antallet af alvorlige hændelser som død, hjerneblødninger eller nye blodpropper, som patienten overlever, med hele 42 procent - fra 13,7 til 8 procent af de behandlede blodpropper. »Man siger til sig selv, at det kan ikke passe, at det er så godt. Det er helt usædvanligt og unikt, og det må indgå i Sundhedsstyrelsens planlægning af hjertebehandling fra i morgen«, mener Jørgen Fischer Hansen. Læge: Bruges ved store propper Overlæge Jan Kyst Madsen fra Rigshospitalets hjertecenter, der har været med til at lave undersøgelsen, glæder sig især over, at risikoen for at behandle større blodpropper kan bringes markant ned. Men han understreger samtidig, at ballonbehandlingen kun skal bruges ved netop større blodpropper, hvor en kranspuls-åre er lukket helt til. »Behandlingen er for højrisikopatienter og for folk, der ikke kan tåle den blodprop-opløsende medicin. Men man kan sige, at med en større blodprop kan det nærmest ikke blive værre«, siger han. 95 pct. succes med ballon I undersøgelsen fik 65 procent af patienterne, der blev behandlet med medicin, fjernet blodproppen helt. Tallet for ballonpatienter var 95 procent. Det varer nogle år, før den akutte ballonbehandling kan benyttes i stor stil. Kræver flere specialister Antallet af behandlinger i hjertet vil formentlig øge antallet af årlige ballonoperationer fra 5.500 til 7.500. Operationerne kræver flere specialiserede læger, end der er til rådighed i dag, og desuden kræver operationen en sammenhængende organisation, som kun de fem store hospitaler i Skejby, Odense, Aalborg, Gentofte og Rigshospitalet i øjeblikket kan mønstre. Dyr behandling En ballonbehandling i hjertet koster omkring 40.000 kroner, mens den traditionelle behandling koster 5.000 kroner. Det er en stor forskel, men muligvis tjener ballonen sig selv ind, fordi patienterne bliver hurtigere raske igen. Det er en del af et kompliceret regnestykke, som forskerne i øjeblikket får lavet i samarbejde med Institut for Sundhedsvæsen. De forventer at have en rapport klar til juni. Undersøgelsen har kostet 24 mio. og har Hjerteforeningen som hovedsponsor.