Amter må hæve skatten

Med udsigt til mere end tomme kasser i mindst tre af landets 14 amter ved udgangen af 2002 tør Amtsrådsforeningen ikke give regeringen håndslag på løftet om et skattestop til næste år. »En umulig kabale. Amterne kan - og skal - rationalisere og effektivisere, men ingen af delene vil gøre miraklet alene«, sagde amternes afgående formand Kresten Philipsen (V) i sin beretning på Amtsrådsforeningens årsmøde torsdag i Kolding. Når kassebeholdningen i Vestsjællands, Storstrøms og Nordjyllands amter skal opgøres med et minus foran, er det ifølge Amtsrådsforeningen umuligt at undgå skattestigninger. Og drømmen om, at andre mere velstillede kommuner af hensyn til skattestoppet helt frivilligt sætter skatten ned, anses ikke for realistisk i amternes egne rækker. Når de slunkne kasser så samtidig holdes sammen med de øgede krav til amterne om mere og bedre behandling til alle former for sygdomme, øgede medicinudgifter, bedre indsats for hjemløse og misbrugere, flere tilbud til anbragte børn og unge og store investeringer i teknologi hænger det på ingen måde sammen, fastslog Philipsen i sin sidste beretning efter otte år i amternes førersæde. Alvorlig minister De økonomiske forudsætninger for næste år skal forhandles mellem regeringen og Amtsrådsforeningen først på sommeren, og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde i sin tale til amtsrådsmedlemmerne ikke skjul på alvoren i skattestoppet. Amterne fik akkurat samme dunderbesked, som kommunerne modtog i sidste uge: Holder lokalpolitikerne ikke fingrene fra skatteskruen, går staten ind og sænker statsskatten tilsvarende. Og henter de manglende indtægter til statskassen ved at skære i bloktilskuddet til amter og kommuner. Til en ekstra indsats på sygehusene får amterne dog hjælp fra regeringen i form af ekstra 1,5 milliarder kroner. Pengene fordeles til de amter og sygehuse, som kan dokumentere flere behandlinger og kortere ventetider. Amterne er glade for pengene, men er stærkt utilfredse med måden, de fordeles på. »Et lortesystem, for at sige det lige ud«, sagde Kresten Philipsen i direkte tale, da han var steget ned fra talerstolen. Han uddybede sin vrede: »Modellen med at præmiere de amter, som giver den en ekstra skalle, belønner de amter, som ikke har haft så travlt hidtil. De har langt nemmere ved at øge produktiviteten, mens de amter, som allerede har gjort en ekstra indsats og har korte ventelister, får langt sværere ved at løbe endnu hurtigere og få del i pengene«, sagde han, der langt hellere havde set de ekstra penge lagt oven i bloktilskuddet. Indviklet fordeling Samtidig finder amterne, at fordelingen af pengene er indviklet og bureaukratisk. Det bliver et »hujende bøvl«, som Kresten Philipsen malende beskrev det, og han frygter samtidig, retfærdigheden går tabt: »Systemet er bygget op, så amterne kan hente penge ved at bruge blyanten i stedet for kniven«, som han sagde. Men heller ikke her er indenrigsminister Løkke Rasmussen indstillet på at give sig. Ved at henvise til en ny rapport fra ministeriet om amternes foreløbige brug af ordninger, hvor en ekstra indsats belønnes, konkluderede han: »Når det gælder om at tage penge for patienter fra andre amter, så går det meget godt med gulerodsmetoden. Men internt i amterne går det altså ikke for stærkt, når det gælder brugen af økonomiske incitatmenter for at fremme produktiviteten«.