Få fastansatte kvinder på universiteter

Selv om kvinderne siden midten af halvfemserne har udgjort flertallet af de studerende, så lykkedes det kun en meget lille del af kvinderne at blive ansat i faste stillinger på universiteterne. Et seks år langt, tværvidenskabeligt forskningsprojekt har kortlagt de processer, der udelukker kvinderne fra de videnskabelige stillinger. »Modsat politikerne i Norge og Sverige så har de danske politikere ikke den holdning, at den manglende ligestilling på universiteterne er et uacceptabelt problem«, siger Inge Henningsen, der er statistiker og lektor på Institut for matematiske fag på Københavns Universitet. Kvinder mod barrierer Hendes forskning har vist, at kvinderne løbende op gennem hele studieforløbet og frem til professorstillingerne møder en række barrierer. Af de omkring 700 professorater, der findes i Danmark, er kun otte procent besat af kvinder. Kvinderne kommer antalsmæssigt godt fra start, men så går det ellers nedad. Omkring 60 pct. af gymnasieeleverne er piger, og godt halvdelen af de studerende på universiteterne er kvinder. Men kvinderne får kun 40 pct. af ph.d-stipendiaterne, og kun 20 pct. af de fastansatte på universiteterne er kvinder. Karaktermæssigt klarer kvinder og mænd sig lige godt. Kvindeuddannelser skåret hårdt i 1980'erne Hun forklarer, at politikerne i 80'erne, da de vedtog adgangsbegrænsningen på universiteterne, skar ned på de typiske kvinde-uddannelser på humaniora. Kvinderne har i dag svært ved at komme ind på de uddannelser, der har deres 1. prioritet, hvor der stadig er frit optag på mange af de tekniske og naturfaglige uddannelser. »En anden begrænsning er, at der er langt færre ph.d.-stipendier at søge på de humanistiske fag. Kun 5-10 pct. af de studerende får en ph.d mod 25-30 pct. på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. En tredje betydelig begrænsning er, at hele universitetsverdenen er en mandeverden, der lægger vægt på nogle maskuline værdier. Der er en måde at gebærde sig på i forskningsverdenen, som ligger mere til mændene end til kvinderne. Og selvom kvinden lærer den kode, så er der en tendens til, at hun stadig ikke bliver opfattet som en troværdig og genkendelig forsker«, siger Inge Henningsen.