Mindre forskning i Danmark end OECD-snit

Danmark ligger langt under OECD-gennemsnittet, når det gælder investeringer i forskning og universiteter. Det er den barske kendsgerning fra den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, der for eksempel har regnet på, hvor meget de forskellige lande bruger per studerende. Mens Sverige bruger cirka 13.000 dollar per studerende, bruger Danmark cirka 8.000 dollar - viser tallene, som er opgjort i 2001. USA er i top USA ligger helt i top og bruger cirka 20.000 dollar om året per studerende. »Gennem de sidste år har Danmark investeret mindre og mindre i universiteter og forskning. Samtidig har lande som eksempelvis Sverige valgt at satse målrettet på de studerende«, siger specialkonsulent Wilbert van der Meer fra universiteternes samarbejdsorganisation, Rektorkollegiet. Andre OECD-tal placerer også Danmark under OECD-niveau, når det gælder investeringer i forskning. Dobbelt op i Sverige Her bruger vi godt to procent af vores bruttonationalprodukt, mens Sverige bruger dobbelt så meget - cirka fire procent, viser tallene. »Hvis der ikke kommer yderligere investeringer nu, betyder det, at vores kandidater bliver dårligere og får sværere ved at begå sig internationalt. Samtidig vil de bedste forskere forlade landet og søger derhen, hvor der er flere penge til forskning«, siger Wilbert van der Meer og fortsætter: »Det paradoksale er, at tallene fra OECD også viser, at vi giver flere og flere penge til folkeskolen, mens vi altså vælger at skære relativt meget på de højere læreruddannelser og forskningen«, siger han. Ny strategiplan Mandag udstak Danmarks Naturvidenskabelige Forskningsråd (SNF) en ønskeseddel på 280 millioner kroner til regeringen. Pengene skal blandt andet bruges til øgede investeringer i grundforskning. »Vores udstyr på universiteterne er nedslidt, og vi kan ikke længere holde på unge forskere, som drager til udlandet. Universiteterne kan nemlig ikke tilbyde dem et stabilt karriereforløb, fordi vi ikke har råd til at oprette nye forskerstillinger«, siger formand for SNF John Renner Hansen om den ny strategiplan. Forskningsrådet har udstukket seks satsningsområder for fremtidens naturvidenskabelige forskning. Herunder nanoteknologi, som regeringen allerede har givet 75 millioner kroner via de såkaldte UMTS-midler. »Det er en god start, men vi skal have flere basismidler, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence fremover. Vi har gennem de sidste mange år skåret ind til benet, og vi må være ærlige at sige, at det koster, hvis vi skal gøre det bedre i fremtiden«, siger John Renner Hansen. Pres fra industrien Også Dansk Industri presser nu regeringen til at sætte flere penge af på næste års finanslov til universiteterne. »Der skal flere penge til den naturvidenskabelige forskning og universiteterne, og her må vi lægge yderligere pres på regeringen. Der skal nemlig ikke herske tvivl om, at virksomhederne efterspørger kandidater og forskning af høj kvalitet. Det vil vi også fortælle regeringen«, fastslog DI's uddannelseschef Bjarne Lundager under fremlæggelsen SNF's nye strategiplan på Niels Bohr Instituttet.