Køn gør en forskel

Det er ikke ligegyldigt, om det er mænd eller kvinder, der går aktivt ind i politik og bliver valgt til landets styrende organer. Kvinder gør en forskel, fordi de prioriterer anderledes end mænd. Forskellen er ganske vist ikke kæmpestor, men den er der, viser en undersøgelse af de politiske holdninger blandt medlemmer af de danske, politiske partier. Under ét mener kvindelige partimedlemmer oftere, at de offentlige udgifter gerne må stige. De går mere end mændene ind for en grøn politik. De lægger større vægt på forebyggelse og human behandling i retspolitikken. Og de er oftere skeptiske over for EU. Længere til venstre På tværs af partierne placerer de kvindelige medlemmer sig også mere til venstre end mændene. Knap 40 pct. af samtlige organiserede partimedlemmer i Danmark er kvinder. Det kan læses i et kapitel i bogen 'Kønsmagt under forandring', en delrapport under det danske Magtudredningsprojekt. Bogen udkommer i dag på kvindernes internationale kampdag, og den præsenterer en række forskellige indfaldsvinkler på sammenhængen mellem køn og magt. »Bogen giver sig ikke ud for at være 'den store fortælling' om udviklingen i de to køns andel i magten. Målet er at kaste så mange forskellige blikke på emnet som muligt«, siger bogens redaktør, Anette Borchorst, lektor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet. Glem ikke kønnet Hendes opgave i Magtudredningen er blandt andet at styrke kønsperspektivet i det store projekt. »Det er vigtigt ikke at glemme kønnet, når man studerer magten. For køn gør en forskel for de beslutninger, der bliver taget«, siger Anette Borchorst. Alligevel dokumenter bogen også, at selve den politiske diskussion om køn og ligestilling stort set er gået i stå i Danmark. I modsætning til i vores søsterlande Norge og Sverige. »I Sverige kappes de politiske partier om at kalde sig feministiske. Statsministeren kalder sig feminist. I Danmark har emnet ligestilling og køn lav prioritet, og det hænger sammen med, at de store kønspolitiske debatter herhjemme er gået næsten helt uden om de politiske partier. I dag taler man næsten ikke om det mere. Man glemmer kønnet, når man taler politik, eller også er det stærkt kontroversielt overhovedet at nævne det. Den nye regering mener nærmest, at det, der er tilbage af de to køns forskellige positioner i samfundet, er noget, de selv har valgt«, siger Anette Borchorst. God placering på tinge Bogen beskæftiger sig med kønnenes placering på en lang række områder, hvor magten udøves i samfundet. Og den viser, at dér, hvor demokratiet råder - nemlig i det politiske system - har kvinderne gennemgående klaret sig bedst. 38 procent af Folketingets medlemmer er i dag kvinder, mens det i erhvervslivet kun gælder tre procent af de administrerende direktører eller bestyrelsesformænd i virksomheder med mere end 50 ansatte (1999-tal, red.) Planer hjælper I universiteternes videnskabelige elite ser det også sort ud for kvinderne, og et kapitel i bogen beskæftiger sig med de subtile mekanismer, som fungerer inden for den verden. Udadtil er det altid kriteriet kvalitet, der bliver brugt som forklaring, men bag kulisserne er dagsordenen ofte en anden. »Bogen viser til gengæld også, at de steder, hvor man bevidst arbejder med ligestilling, gør det en forskel«, siger Anette Borchorst. »For eksempel i centraladministrationen, hvor antallet af kvinder på højeste niveau stadigvæk er lavt, men hvor kvinderne er på vej ind i systemet. Og man kan se en forskel på, om ministerierne har en handlingsplan og har gjort noget for at ændre på kønssammensætningen«.