Svær vej til integration

Dårligt var blækket tørt på regeringens nye udspil til en bedre integration, før væsentlige dele blev skudt ned af LO. Dermed kan regeringen se frem til, at forhandlingerne om udspillet bliver svære og langstrakte. Regeringen vil vente med at fremsætte integrationspakken som lovforslag i Folketinget til efteråret, fordi den først vil drøfte det med kommunerne og arbejdsmarkedets parter. Vil ikke gå med til lavere løn Men allerede nu hiver LO i nødbremsen. Lønmodtagerorganisationen vil ikke være med til, at flygtninge og indvandrere i en periode på op til et år skal gå til den absolutte minimumsløn, mens øvrige medarbejdere får en højere løn, sådan som regeringen foreslår. »Det umiddelbare indtryk er, at regeringen har sat fokus på det løntrykkende element, og det er jeg modstander af«, siger LO's formand, Hans Jensen. Han mener i stedet, at flygtninge og indvandrere først og fremmest skal have forbedret deres kvalifikationer, så de derefter kan bestride rigtige jobs. »Vi har en masse folk uden de rigtige kvalifikationer, og der er ikke brug for flere«, siger Hans Jensen. 52 uger i praktik Både LO, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Kommunernes Landsforening (KL) var i går inviteret til møde med flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), hvor de fik præsenteret udspillet. Den centrale del er, at arbejde skal være vejen til integration. Derfor foreslår regeringen, at virksomhederne gratis kan få en flygtning eller indvandrer i praktik i op til 52 uger. Her skal lønnen være den ydelse, som vedkommende i forvejen får af kommunen. Derudover foreslår regeringen, at virksomheder kan ansætte flygtninge og indvandrere til en lærlingeløn eller særlig startløn i en periode på op til et år. »Det vigtigste er, at der bliver knyttet personlige kontakter mellem virksomhederne og flygtninge og indvandrere«, understregede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen gentagne gange, da han og Bertel Haarder i går eftermiddags fremlagde udspillet. Ifølge beskæftigelsesministeren er ambitionen at skaffe 60.000 flere flygtninge og indvandrere i job, så de har den samme beskæftigelsesgrad som danskere. Danskundervisning En anden vigtig del i udspillet er, at danskundervisningen i højere grad bliver lagt ud i virksomhederne, og at de kommuner, der er bedst til at få flygtninge og indvandrere i arbejde, bliver belønnet. Det sidste punkt vækker bekymring hos kommunerne. »Det er en god intention, at flygtninge og indvandrere skal i arbejde så hurtigt som muligt. Men vi er bange for, at det er de i forvejen svage og fattige kommuner, der kommer til at betale prisen. I kommuner med stor arbejdsløshed - som på Lolland-Falster - kan det være sværere at skaffe to i arbejde, end det er at skaffe ti i arbejde i en bedre stillet kommune«, siger formanden for arbejdsmarkeds- og socialudvalget i Kommunernes Landsforening, Vagn Ry Nielsen. »Derudover er vi bekymret for, at udspillet vil skabe en restgruppe af flygtninge, som ikke er i stand til at arbejde - for eksempel dem uden uddannelse samt syge og traumatiserede mennesker«, siger Vagn Ry Nielsen. DA er positiv Derimod er Dansk Arbejdsgiverforening meget positiv over for udspillet. »Det er et fornuftigt initiativ, der sætter handling bag ord. Det er godt at øge det lokale samarbejde mellem kommuner og virksomheder, fordi det er en ekstra udgift og belastning for virksomheder at ansætte flygtninge og indvandrere«, siger underdirektør i DA, Tina Volpe. Men DA vil dog drøfte med regeringen, om virksomhedernes incitamenter til at ansætte flygtninge og indvandrere er stærke nok. »Det er positivt, at sprogundervisningen skal foregå på virksomhederne. Men det er vigtigt at få sikret, at sprogundervisningen altid kan leveres af kommunerne, også selv om virksomhederne eventuelt har overtaget lønforpligtelsen«, siger hun. Gulerødder til de velfungerende Der er enkelte gulerødder til velfungerende flygtninge og indvandrere i regeringens pakke. Såfremt de hurtigt lærer dansk og bliver selvforsørgende, kan de opnå permanent opholdstilladelse hurtigere end på de syv år, som regeringen lægger op til. Samtidig skal asylansøgere med uddannelser, der er efterspurgt i Danmark såsom ingeniører og læger, have mulighed for at få arbejds- og opholdstilladelse, mens deres asylsag behandles.