Grundloven bremser stramninger

Grundloven sætter en kæp i hjulet for regeringens bestræbelser på at begrænse antallet af familiesammenføringer. Under valgkampen bebudede Venstre, at danske statsborgeres ansøgninger om familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle skal underkastes en granskning af, om parrets tilknytning er størst til Danmark eller til ægtefællens hjemland - med det formål at forhindre danskere af udenlandsk herkomst i »i generationer at hente landsbyen hertil«, som Venstres Birthe Rønn Hornbech forklarede. Loven ville typisk komme til at ramme tyrkere, pakistanere og måske somaliere, sagde hun. Men nu, tre måneder efter valget, må hendes partifælle integrationsminister Bertel Haarder konstatere, at selve grundloven forhindrer regeringen i at lade det tælle med, om det er et mønster gennem generationer at hente ægtefællen. I et svar til den radikale Elisabeth Arnold erkender ministeren, at forældres valg af en ægtefælle fra hjemlandet ikke kan lægges børnene til last eller forhindre, at den nye generation får lov at hente en ægtefælle. »Der vil ved vurderingen af ægtefællernes tilknytningsforhold ikke skulle lægges vægt på ægtefællernes afstamning eller religiøse forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at det kun vil være ægtefællernes egne forhold, der indgår i vurderingen. Ægtefællernes forældres forhold indgår således ikke i vurderingen«, hedder det i svaret fra Integrationsministeriet. Tvivl om valgløfter Den radikale retsordfører havde spurgt ministeren, hvordan tilknytningskrav til danske statsborgere harmonerer med grundlovens forbud mod at fratage danske borgere fulde borgerlige og politiske rettigheder pga. deres afstamning. Og med ministerens svar har Elisabeth Arnold svært ved at se, hvad regeringen vil finde på for at leve op til løfterne om at bremse for familiesammenføringer blandt anden- og tredjegenerationsindvandrere, som har opnået dansk statsborgerskab. B-statsborgerskab »Min indstilling er, at danske statsborgere er danske statsborgere, og at de altid er velkomne i Danmark med deres ægtefælle, uanset hvor ægtefællen kommer fra. Derfor er mit næste spørgsmål, hvad der så skal indgå i vurderingen - om der nu vil opstå diffuse krav, hvor der vil blive lagt vægt på ting i barndommen, som de ingen mulighed har for at ændre på, og du dermed stiller nogle borgere i en ringe situation, hvor de nærmest har et B-statsborgerskab«, siger Elisabeth Arnold. Hun frygter, at myndighederne i mangel af objektive krav vil blive pålagt at se på, om ansøgeren f.eks. har talt forældrenes sprog i hjemmet, om vedkommende har modtaget modersmålsundervisning, eller om ansøgeren har besøgt forældrenes hjemland. Hornbechs udlægning Det lykkedes ikke mandagat få en udlægning af teksten af integrationsministeren, men Birthe Rønn Hornbech påpeger, at hun selv har været med til at forhandle Bertel Haarders forslag, og at virkningen af loven vil blive, at mønsteret med at hente ægtefæller i generationer bliver brudt. Det vil ske ved, at hver enkelt ansøgning underkastes en individuel vurdering med en lang række krav. »Problemerne opstår der, hvor man via ægteskab efterhånden flytter hele landsbyen herop. Det er disse fætter-kusine-bryllupper med deraf følgende handicappede børn, vi vil have stoppet. Og det vil blive virkningen af loven, selv om vi ikke skriver noget om afstamning - jeg kender også godt min grundlov«, siger hun. Kravet om, at et ægtepars tilknytning skal være størst til Danmark, blev indføjet i loven under SR-regeringen i 2000 for herboende udenlandske statsborgere, som søger om familiesammenføring.