Flere børn i specialklasser

Antallet af skolebørn med psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer vokser eksplosivt. Både i amternes specialinstitutioner, der tager sig af de hårdest ramte børn, og i den kommunale folkeskoles specialklasser optager børn med særlige behov flere og flere pladser. På 16 år er antallet af elever, der modtager amternes vidtgående specialundervisning fordoblet til i dag at omfatte knap 9.000 elever. Især gruppen af børn med autisme og DAMP eksploderer. Siden 1985 er der blevet henvist fem gange så mange børn med disse handikap, viser en ny undersøgelse fra Amtsrådsforeningen, der offentliggøres i dag. Resultatet bekymrer Resultatet bekymrer formand for Amtsrådsforeningens undervisnings- og socialudvalg, Søren Eriksen (S). »Opgaven er ikke at skille børn fra. De skal derimod have en kompensation for deres handikap, så de kan blive i deres lokale miljø«, siger han, der mener, at udviklingen strider mod intentionerne i folkeskoleloven om rummelighed og nærhed. Skolen ligger langt væk For børnene betyder diagnosen ofte, at de må gå i skole udenfor deres lokalområde, fordi det er amterne der varetager den vidtgående specialundervisning, mens kommunerne tager sig af de børn, der kan klare sig med at gå i specialklasse på en almindelig folkeskole eller have en støttelærer tilknyttet. Det var netop tanken at rykke tilbuddene tættere på børnene, da man for et par år siden gjorde det dyrere for kommunerne at placere børn med særlige behov i de amtslige institutioner. Nu koster det op til 170.000 kr. årligt per elev. Alligevel oplyser seks ud af ti kommuner, at de også selv underviser flere elever i egne specialklasser. Og altså uden et tilsvarende fald hos amterne. Flere fødes med handikap Psykolog i Københavns Amt Ove Carlsen, der sidder med henvisningerne fra amtets kommuner, forklarer stigningen med flere faktorer. Internationale undersøgelser peger på, at læger og psykologer diagnosticerer flere børn end tidligere, og muligvis bliver flere også født med de psykiske og sociale handikap som følge af usund livsstil med alkohol, tobak og stress. Men folkeskolen udstøder også flere børn som følge af øgede krav om selvstændighed, mener han. »I gamle dage lå der en langt mere fast struktur over skolen. I dag hedder mantraet selvforvaltning, og det rammer de her børn som boomerang, selv om det er godt ment«, siger Ove Carlsen. »Der er en forventning om at folkeskolen skal være rummelig og have plads til at alle, men dilemmaet er, at forældrene også har stærke forventninger om en stærkt specialiseret skole. Danske folkeskolelærere skal differentiere undervisningen, og det er svært med 24 elever - den kamp taber de svageste«.tanja.parker@pol.dk 1. SEKTION side 2.