Flere indvandrere i gymnasierne

På bare fem år er der sket en fordobling af antallet af tosprogede elever, der vælger en ungdomsuddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra Integrationsministeriet, som konkluderer, at det uddannelsesmæssige efterslæb blandt unge indvandrere er under markant afvikling. »De unge indvandrere strømmer ind i gymnasiet og hf. Især de unge tyrkiske kvinder vælger i dag en ungdomsuddannelse. De er blevet meget mere bevidste om deres uddannelsesvalg, og det er positivt«, siger forfatteren bag undersøgelsen, lektor Peter Seeberg fra Center for Mellemøstlige studier ved Syddansk Universitet. Kniber med det danske I dag er andelen af unge indvandrere på landets ungdomsuddannelser 5,6 procent, mens kun 3,3 procent valgte at tage en uddannelse på erhvervsskoler, gymnasier eller HF i 1995. Men de mange nye ansigter på skolerne giver også problemer. Dansk fra treårsalderen Især færdighederne i dansk halter, og derfor spiller regeringen i næste uge ud med et forslag om danskundervisning allerede fra treårsalderen. »Det er yderst positivt at flere tosprogede vælger en ungdomsuddannelse, men deres danskkundskaber er stadig for dårlige. Derfor skal de undervises i dansk, allerede før de starter i folkeskolen«, siger integrationsminister Bertel Haarder (V) om det nye forslag, der skal sikre, at indvandrerne bliver på skolebænken. En hård kamp De tosprogede elever er nemlig ikke lige så gode til at fuldføre uddannelsen som skoleelever med danske forældre. Men de kæmper også en hårdere kamp end deres danske kammerater, mener Peter Seeberg. »De unge indvandrere er mønsterbrydere og kommer ofte fra hjem med forældre, der hverken kan læse eller skrive dansk«, siger Seeberg, der forudser, at det bliver en større opgave end tidligere at integrere de tosprogede elever i gymnasiet. »Før i tiden var det kun eliten af indvandrernes børn, der gik i gymnasiet. I dag rekrutterer vi bredere, og det betyder, at flere socialt dårligt stillede indvandrere starter på en ungdomsuddannelse. Derfor venter der gymnasierne en stor opgave«, siger Peter Seeberg. Kræver efteruddannelse af lærere Formand for landets gymnasierektorer Marianne Zibrandtsen, mener ikke, at danskundervisning fra treårsalderen er nok. Der skal også efteruddannes lærere, som kan håndtere de unge indvandrere. »Vi er kun ved at blive klar til at modtage de mange nye tosprogede elever. Vi skal have lærere, som kan undervise i dansk som andetsprog og i langt højere grad kan korrigere sproglige fejl i den daglige undervisning. Som det er nu gør vi ikke nok«, siger Marianne Zibrandtsen.