Screening redder flere fra at dø af brystkræft

Færre kvinder dør af brystkræft, hvis man screener for sygdommen, end hvis man ikke gør det. Sådan konkluderer et svensk forskerhold, der for første gang har langtidsundersøgt, hvordan det gik de kvinder, der deltog i de store svenske screeningsforsøg i 1970'erne og 1980'erne. Undersøgelsen, der omfatter 350.000 kvinder, viser, at dødeligheden af brystkræft blandt de screenede er 21 procent lavere end blandt de ikke-screenede. To pct. lavere dødelighed Samtidig er det for første gang lykkedes at påvise, at screening for brystkræft kan registreres som et fald i den totale dødelighed i screenede grupper. »Vores undersøgelse viser, at totaldødeligheden som følge af screeningerne er 2 procent lavere i de screenede end i de ikke-screenede grupper. Det lyder måske ikke af meget, men 2 procent er faktisk en hel del, når vi ser på så store befolkningsgrupper. Målt på danske forhold - Danmark har jo mere brystkræft end Sverige - vil jeg anslå, at det svarer til en reduktion i totaldødeligheden på 4 procent«, siger lederen af det store svenske opfølgningsstudie, chefen for onkologiklinikken på Huddinge Universitetssygehus, Lars Erik Rutqvist, til Politiken. Fulgt i 16 år De svenske screeningsstudier danner grundlag for hele den internationale mammografidebat, men først nu er der klare oplysninger om, hvordan det på langt sigt gik de mange hundrede tusinde, der deltog i screeningerne. »Vi har i gennemsnit fulgt kvinderne i 16 år, efter at de blev screenet for brystkræft. Vi har gennemstøvet alle relevante registre og arkiver for at skaffe oplysninger om deres skæbne - herunder naturligvis også dødsårsagsregistret - så det er et stort og grundigt materiale med meget pålidelige oplysninger«, siger Lars Erik Rutqvist. Lars Erik Rutqvist mener, at den nye svenske undersøgelse, der først publiceres i detaljer i The Lancet i midten af marts, fremviser absolutte minimumstal. Endnu flere kvinder kan have haft gavn af screeningerne, end de nøgne tal viser, mener Rutqvist. Den danske specialist i screeningsforskning, mag. scient.soc. Elsebeth Lynge, Københavns Universitet, mener, at den svenske undersøgelse sætter en streg under nytten af at screene for brystkræft. Hun understreger, at faldet i dødeligheden på 21 procent blandt de screenede gælder alle aldersgrupper fra undersøgelserne - altså også kvinder i alderen 40-74 år. Langt de fleste lande anser screening for at være mest berettiget og nyttig blandt de 50-69-årige, hvor effekten er endnu højere end 21 procent. Godt grundlag »Tallene er i sig selv ikke så overraskende, og de viser stort set det samme, som blev fremlagt i 1993. Men det er klart, at i og med at man har fulgt disse mennesker i så mange år, giver det et meget sikrere talgrundlag, end vi hidtil har haft. På et eller andet tidspunkt skal effekten af en screening kunne ses på dødeligheden, og det svenske studie viser, at den effekt er klart målbar. Også på totaldødeligheden, hvilket her er påvist for første gang«, siger Elsebeth Lynge. For en uge siden understregede Sundhedsstyrelsen over for de danske amter, at de skal gå i gang med at effektuere de screeninger for brystkræft, som en folketingsbeslutning pålagde dem at indføre i maj 1999. Kun få amter screener, og skepsisen er stadig stor. Mange vil hellere bruge pengene på 'at behandle de syge end at undersøge de raske'. Især er der i jyske amter udbredt mistro. Læge advarer »Jeg har én gang frarådet Vejle Amt at screene for brystkræft, og på trods af de nye svenske tal vil jeg stadig fraråde amtet at gøre det. Det er ikke det første, sundhedsvæsenet bør tage fat på«, siger adm. overlæge, dr.med. Ole Hartling, klinisk-fysiologisk afdeling,Vejle Sygehus. Ole Hartling henviser blandt andet til, at de svenske procenttal er relative og ikke absolutte. Dermed bliver det faktiske antal mennesker, der reddes fra at dø af brystkræft som følge af en screening, reelt meget lavt, siger Hartling. »Der er tale om en etisk balance. Skal vi virkelig - for måske at redde nogle få kvinder fra at dø af brystkræft - gennemføre disse økonomisk meget kostbare screeninger med al den unødige sygeliggørelse af raske kvinder, der følger med? Er resultaterne virkelig hele dette cirkus værd? Efter min opfattelse burde man aldrig være begyndt at screene, hverken for brystkræft eller for livmoderhalskræft«, siger Ole Hartling. Unødige operationer Ole Hartling mener, at screeningen i sig selv genererer mere kirurgi og mere sygdom. »Masser af kvinder dør en fredelig død med noget, der kan minde om forstadier til en cancer, men som muligvis ikke er det, og som i hvert fald aldrig har gjort dem syge. Når disse forstadier opdages ved en screening, anses de for en forløber for kræft, og da de nu er opdaget, bliver man jo nødt til at gøre noget ved dem. Og så opereres et menneske - måske helt unødigt«, siger Ole Hartling. Han mener, at de jyske amters tilbageholdenhed kan skyldes, at »jyderne altid har sat tæring efter næring, og nok har en mere økonomisk sygehusstyring«. Overlæge Lars Erik Rutqvist understreger, at den hårde kritik af de svenske undersøgelser, der er offentliggjort internationalt af Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet, efter hans mening er skudt forbi. Han kalder dem 'formalistiske' og uden betydning for substansen i undersøgelserne. Ingen har opgivet Lederen af Cochrane-centret, Peter Gøtzsche, afviser også, at kritikken af de svenske studier er af akademisk art. Gøtzsche fastholder, at de gamle svenske studier ikke kan dokumentere et fald i dødeligheden af brystkræft. »Flere europæiske lande har oplevet, at en stigning i omfanget af en bestemt kræftform er blevet afløst af et fald - uden at der er screenet for sygdommene i de pågældende lande«, siger Peter Gøtzsche. Siden det kritiske Cochranestudie blev publiceret sidste efterår overvejer det indflydelsesrige amerikanske National Cancer Institute ifølge det højt ansete tidsskrift Nature at revurdere sine anbefalinger af brystkræftscreeninger. Ifølge Lars Erik Rutqvist har Cochranestudiet dog ikke påvirket nogen nation til seriøst at overveje at droppe screeningerne. USA anbefaler, at kvinder over 40 mammograferes Den amerikanske regering anbefaler nu, at kvinder på 40 år og derover får foretaget en mammografi mindst hver andet, men gerne hvert år. Dermed har regeringen valgt side i den stadige debat om, hvorvidt brystkræftscreeninger redder kvinders liv, skriver nyhedsbureauet Reuters. Selv om en dansk analyse har sat spørgsmålstegn ved effekten af screeningerne, siger det amerikanske sundhedsministerium og cancerinstituttet National Cancer Institut, at de ikke betvivler, at screeningerne redder liv. De mener, at ubehaget ved screeningerne og risikoen for at få et skræmmende falsk resultat klart opvejes af fordelene ved screening. Tidligere lød anbefalingen, at kvinder over 50 år skulle lade sig brystscreene hvert år, mens kvinder i 40 års alderen skulle begynde at overveje en screening og måske få foretaget en første screening, som vil kunne bruges til sammenligning med senere screeninger. De nye anbefalinger er baseret på resultaterne af otte store undersøgelser af kvinder, som blev mammograferet sammenlignet med kvinder, der ikke blev. En undersøgelse viste, at mammografi ikke i særlig grad reddede liv, en anden viste en reduktion i dødsfald på 32 pct., mens de øvrige ikke viste et entydigt resultat.