Flygtningenævn svækkes

Fremover vil asylansøgere, der står til at sendes ud af landet, kun have en enkelt dommer, der skriftligt behandler deres sag, til at sikre, at der ikke sker fejl. Hidtil har et fuldt flygtningenævn på fem personer mundtligt skullet behandle sager, hvor Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp har været uenige om, hvorvidt ansøgningen var grundløs. Men ifølge regeringens udlændingepakke skal den type sager nu afgøres alene af Flygtningenævnets formand eller af en næstformand. 'Unødigt ressourcekrævende' Den nuværende fremgansgmåde er »unødigt ressourcekrævende«, mener regeringen. Men heri er advokat Niels Forsby, som er medlem af Flygtningenævnet udpeget af Advokatrådet, uenig. Han mener, at forslaget betyder en yderligere svækkelse af Flygtningenævnet, der er sidste klageinstans i asylsager - og har karakter af at være domstol i flygtningesager. »Når Dansk Flygtningehjælp vetoer en afgørelse, så er det vigtigt, at der sikres en bred forhandling, hvor tilstrækkeligt mange øjne kan vurdere sagen, og der kan skaffes nye baggrundsoplysninger. Den mulighed ryger, når man her indskrænker nævnet til en enkelt person«, siger han. Regeringen har i forvejen planer om at skære Flygtningenævnet ned til tre personer - ved at sløjfe de medlemmer, der i dag er udpeget af Udenrigsministeriet og af Dansk Flygtningehjælp. Beslutningen er blevet kritiseret som usaglig herhjemme og har sat Danmark under observation af FN - især fordi Dansk Flygtningehjælp har et verdensomspændende netværk og en stor viden at trække på, som nævnet vil mangle, når det træffer afgørelse i asylsagerne. Troværdighed tjekkes De to seneste år har Dansk Flygtningehjælp 182 gange bedt Flygtningenævnet om at kigge på en asylsag, selvom Udlændingestyrelsen har vurderet, at ansøgningen var grundløs. Det kan Udlændingestyrelsen gøre, hvis f.eks. ansøgeren kommer fra et sikkert område, opgiver et falsk navn eller skifter forklaring. Det er især i sager, der handler om ansøgerens troværdighed, at Flygtningehjælpen sætter hælene i og siger, at vedkommende ikke umiddelbart kan sendes hjem, men at myndighederne er nødt til at behandle asylansøgningen. I langt de fleste tilfælde, 153 af sagerne, fik ansøgeren ganske rigtigt afslag, men i 29 af sagerne fandt Flygtningenævnet, at der var grund til enten at give vedkommende asyl eller at kigge på sagen endnu en gang. Asylchef hos Dansk Flygtningehjælp Louise Holck erkender, at Udlændingestyrelsens vurdering af sagerne holder i langt de fleste tilfælde, men siger: »Der er altså fortsat folk, som Udlændingestyrelsen umiddelbart ville have sendt ud, som viser sig at være forfulgt i hjemlandet«. Hun bakkes op af medlem af Flygtningenævnet, advokat Helle Lokdam. Hun mener, at retssikkerheden for asylansøgere efterhånden er stærkt beskåret. 'Stødende' »Det er stødende, at Udlændingestyrelsen nu kommer til at bestemme, om det er en 'formandssag' eller en sag, som hele nævnet skal tage stilling til. Det er vigtigt, at man fastholder et femmandsnævn og en mundtlig votering - det giver en mere sikker afgørelse«, siger hun. Regeringens ændringer af udlændingelovgivningen fremsættes i Folketinget i den kommende uge.