Regeringen skærer i aids-støtte

Danmarks støtte til international hiv- og aids-bekæmpelse bliver beskåret med mindst 760 millioner kroner i løbet af de næste fire år. Den tidligere regering havde afsat i alt 1,5 milliarder kroner, der skulle fordeles med 100 millioner kroner i år 2001 og derefter stige gradvist med 100 millioner kroner om året og ende på 500 millioner kroner i 2005. Men den borgerlige regering har med den nye finanslov valgt at fastfryse de såkaldte tematiserede bidrag til et årligt budget på 160 millioner kroner. 'Tager det ikke alvorligt nok' »Udenrigsministeren tager simpelthen ikke det her alvorligt nok. Jeg vil bede Per Stig Møller svare på, hvordan han i fremtiden vil prioritere hiv- /aids-området, og hvordan han vil få pengene på bordet. Jeg vil gerne vide, hvordan den nye regering agter at leve op til det, der hidtil har været enighed om i Folketinget«, siger udenrigspolitisk ordfører Jeppe Kofod (S), der i næste uge vil kalde ministeren i samråd. Ud over den årlige stigning i de tematiserede bidrag havde den tidligere regering desuden planlagt at støtte den Globale Aids-fond, FN's generalsekretær Kofi Anans 'hjertebarn', med 110 millioner kroner. En plan, som udenrigsminister Per Stig Møller efterkom i januar - samtidig med, at han lovede »øget støtte til hiv- og aids-bekæmpelse«. 'Per Stig klinger hult' Oppositionen og Aids-Fondet mener, at regeringen med de bebudede 110 millioner kroner forsøger at få det til at se ud, som om den opprioriterer området. Derfor anklager de nu Per Stig Møller for at ville sløre en reel nedprioritering af hiv-/aids-området. »Per Stig Møllers udtalelse om den øgede indsats på hiv-/aids-området klinger noget hult. Han misbruger simpelthen begreberne. Jeg frygter, at der er tale om en regulær nedprioritering af hiv-/aids-området«, siger Jeppe Kofod. Omfordeling af penge - ikke opprioritering Det oprindelige formål med den nyoprettede, globale aidsfond var at skaffe cirka 60 milliarder kroner til hiv-/aids-bekæmpelsen. Men pengene fra donorlandene skulle komme oven i de allerede eksisterende budgetter. Det mener hverken oppositionen eller Aids-Fondet er tilfældet i regeringens udspil. »Det er udmærket, at regeringen har valgt at overføre 110 millioner kroner til den globale aids-fond, faktisk er det en ikkerealiseret beslutning fra den forhenværende regering. Men der skulle ikke tages penge fra ét hiv-/aids-budget og føres over til fonden, og det er reelt, hvad den nye regering gør ved samtidig at fastfryse beløbet på 160 millioner«, fastslår Jeppe Kofod. 'Politisk glasur' Henriette Laursen, direktør for Aids-Fondet, tror heller ikke på Per Stig Møllers udmeldinger om en øget indsats. Hun kalder de 110 millioner kroner til den globale aids-fond for »politisk glasur«. »Uanset udenrigsministerens forsikringer om det modsatte styrker regeringen ikke hiv-/aids-indsatsen. Tværtimod. Den giver med den ene hånd og tager endnu mere med den anden. Ved at give 110 millioner til den globale fond har regeringen givet et pænt beløb til aids-bekæmpelsen - og sikret sig pæn omtale«, siger Henriette Laursen og fortsætter: »Den globale fond er 'kransekagen' i hiv-/aids-bekæmpelsen. Her er man sikker på, at bidraget bliver bemærket af omverdenen. Men det redder ikke menneskeliv at smøre lidt glasur på kagen. Med fem millioner nye smittede hvert år er der mere end nogensinde brug for en oprigtig vilje til at styrke hiv-/aids-indsatsen«. Per Stig afviser Udenrigsministeren afviser dog kritikken - uden at ville komme nærmere ind på nedskæringerne i de tematiserede midler. »Regeringen svækker ikke kampen mod hiv/aids. Tværtimod afsætter vi nu 110 millioner kroner som bidrag i 2002 til den nye internationale aids- fond, samtidig med at vi fastholder støtten til FN's koordinerende organisation på området, UNAIDS. Og vi styrker indsatsen mod hiv/aids i mange af vore bilaterale programmer«, siger Per Stig Møller (K). Undren Henriette Laursen undrer sig over udsagnet om, at den bilaterale støtte skulle være blevet styrket. Ikke mindst fordi finansloven viser, at der netop på dette område er sket et fald fra 6,4 milliarder kroner som planlagt i august til 5,9 milliarder kroner i januar. Samtidig er bistanden til både Zimbabwe og Malawi, to af de hårdest ramte lande, skåret helt væk. »Styrkelsen af hiv-/aids-indsatsen i de bilaterale programmer var den tidligere regerings værk, som den nuværende regering nu skal forsøge at fortsætte med meget færre midler«, siger Henriette Laursen. Så heller ikke her mener Aids-Fondets direktør, at den annoncerede styrkelse af indsatsen står mål med virkeligheden.