Udviklingseksperter kritiserer ny ulandspolitik

Regeringens forestilling om, at man kan dæmpe flygtningestrømmene med en større indsats i de såkaldte nærområder - altså i nabolande, der grænser op til konfliktområder - er skudt helt forbi målet. Vurderingen kommer fra førende eksperter i flygtningestrømme og udviklingsbistand. »Vores foreløbige analyser viser, at selv om man giver bistand til nærområderne, så påvirker det stort set ikke, hvor mange asylansøgere der kommer til de rige lande«, siger Poul Engberg-Pedersen, direktør i Center for Udviklingsforskning (CUF). Kobling findes ikke Både i regeringens flygtninge- og udlændingepolitik og i den nye strategi for ulandsbistanden sammenkobles en større indsats i nærområderne med en opbremsning i flygtningestrømmene. Men denne kobling eksisterer simpelthen ikke, mener Poul Engberg-Pedersen. »Det er da helt rimeligt af humanitære grunde at hjælpe eksempelvis Sudan, når det vælter ind i landet med flygtninge. Men det reducerer stort set ikke antallet af mennesker, der søger videre mod de rige lande. Regeringen må nok skrue ned for sin ambition på dette punkt«, siger Poul Engberg-Pedersen. De har ambitioner Årsagen er, at de mennesker, der flygter så langt som fra ulande til Europa, gør det, fordi de har ambitioner på deres egne og familiens vegne. De er som regel de mest ressourcestærke flygtninge. »Og de lader sig ganske enkelt ikke påvirke af, om der er rent vand og ordentlige sanitetsforhold i en flygtningelejr«, siger Poul Engberg-Pedersen. Tidligere vicehøjkommissær i FN's flygtningeorganisation UNHCR, Søren Jessen Petersen, er »fuldstændig enig«. Søren Jessen Petersen har 25 års erfaring fra UNHCR og var vicehøjkommissær i FN-organisationen frem til i fjor. »Den basale hjælp i flygtningelejrene retter sig især mod de store folkemasser fra landområderne, og de har naturligvis brug for al den hjælp, de kan få. Men det påvirker ikke flygtningestrømmen. De, der flygter, er folk med helt andre ressourcer og ønsker for fremtiden, og de søger væk uafhængigt af kvaliteten i flygtningelejrene«, siger Søren Jessen Petersen. Ingen logik Både han og Poul Engberg-Pedersen peger på, at det eneste, der kan bremse strømmen af flygtninge, er massive, langtidsorienterede indsatser i flygtningenes hjemlande. Begge beklager derfor regeringens nedskæringer på ulandsbistanden. »Blandt andet kan man arbejde målrettet på at forebygge og løse de voldelige konflikter i ulandene. Men det arbejde har regeringen jo skåret ned på. Det er ikke logisk«, siger Poul Engberg-Pedersen. Haarder fastholder Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) fastholder, at flygtningestrømmen i visse tilfælde kan dæmpes gennem en større indsats i nærområderne: »Det er rigtigt, at der ikke er en automatisk sammenhæng. Men for eksempel ville vi ikke have fået så mange flygtninge fra Kosovo, hvis vi havde hjulpet mere i nærområdet Makedonien. Omvendt får vi ikke færre flygtninge fra Afghanistan ved at øge hjælpen til Pakistan«, siger Bertel Haarder.