Hvert tyvende barn kunstigt undfanget

Fertilitetsbehandlinger er i dag så almindelige, at der i hver eneste skoleklasse statistisk set sidder et barn, som er kommet til verden på denne vis. De nyeste opgørelser viser nemlig, at i dag fødes 4-5 procent af alle børn i en dansk fødselsårgang som resultat af en fertilitetsbehandling. »Det er tydeligt, at denne form for hjælp til barnløse efterhånden er blevet helt accepteret. I starten var man meget skeptisk over for især IVF-metoden, som blev anset for en slags fagre nye verden. Nu er den rolle overtaget af et fænomen som terapeutisk kloning«, siger overlæge Anne Loft, Rigshospitalets fertilitetsklinik. Helt nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 17.773 danske kvinder i årene 1994-2000 har været i behandling med IVF (in vitro fertilisation). Den mest brugte teknik består i ,at æg udtages fra kvinden og befrugtes i et reagensglas med mandens sæd, hvorpå det transplanteres tilbage i livmoderen. Ifølge Anne Loft er ca. 3 pct. af alle danske fødsler resultat af en IVF-behandling, mens yderligere 2 pct. er resultat af inseminationsbehandlinger. Flere forgæves forsøg Forud går for de fleste et eller flere forgæves forsøg på at opnå graviditet. Og succesraten, som man kalder den procentuelle chance for en graviditet, er ikke steget væsentligt i de senere år, erkender Anne Loft. Den ligger i gennemsnit omkring 20-30 pct. med meget store variationer i tallene. »Det tal er man nødt til at sammenligne med naturmetoden, hvor chancen for en graviditet per cyklus med ubeskyttede samlejer er 25 pct. Vi behandlere er altså rent statistisk lige så gode som naturen selv. I øvrigt har de skandinaviske lande den højeste fødselsrate ved kunstig befrugtning i forhold til resten af verden«, fastslår Anne Loft. Alder er vigtig faktor Den nye opgørelse viser, at kvindernes chance for at opnå graviditet ved kunstig befrugtning daler drastisk med alderen. I år 2000 havde kvinder over 40 år 11 procents chance, mens kvinder under 25 år havde 37 procents chance for succes. »Kvindens alder er den vigtigste enkeltfaktor overhovedet i en fertilitetsbehandling. Jo ældre, man er, jo længere tids behandling er påkrævet, og jo dårligere er resultaterne«, siger Anne Loft. Alle har ret til mindst tre gratis behandlinger i det offentlige system, men er der fortsat ikke bid, kan man fortsætte på de private klinikker. Det er derfor naturligt, at de offentlige fertilitetsklinikker statistisk set har bedre resultater end de private. I offentligt regi er aldersgrænsen 40 år, i den private sektor er den 45 år. Sundhedsstyrelsens opgørelse omfatter fire forskellige IVF-behandlinger.