Frygt for pasningsgarantien

Regeringens forslag til forlænget barselsorlov kan komme til at gå ud over pasningsgarantien i landets kommuner og dermed tvinge kvinderne på orlov. Det frygter Videncenter for Ligestilling, som mener, at den forlængede barselsorlov bliver dyr både for arbejdsmarkedet, for ligestillingen og for kvinderne. Fleksibiliteten forsvinder »I bemærkningerne til lovforslaget lægges der op til, at der kan frigøres op til 2.500 pasningspladser, og at det vil spare kommunerne for 150 mio. kroner om året. Hvis kommunerne nedlægger det antal pladser, forsvinder fleksibiliteten, og så bliver kvinderne nødt til at tage den lange orlov, ligesom mange kvinder hidtil har været nødt til at tage børnepasningsorlov i forlængelse af barselsorloven, fordi der ikke var pasningsmulighed«, siger Karen Sjørup, der er direktør i Videncenter for Ligestilling. Dermed støtter Videncentret de betænkeligheder, som har været luftet både fra lønmodtagerorganisationer og fra oppositionspartierne i forbindelse med førstebehandling af lovforslaget. Her efterlyste flere ordførere en sikkerhed for pasningsgaranti i kommunerne som forudsætning for, at der bliver tale om et reelt valg. Dyrt for højtlønnede I en kommentar til lovforslaget peger Videncentret på, at det kan blive dyrt for de højtlønnede kvinder, der mister mere end de lavtlønnede ved at gå på den lange barselsorlov. Til gengæld vil de kvinder, som har fuld løn under barsel, være dyre for arbejdsgiverne, og det kan blive et grundstød for deres placering på arbejdsmarkedet. Løntabet ved at gå på barsel har traditionelt været brugt som begrundelse for, at så få mænd har gjort brug af de barselsuger, der kunne deles, fordi mænd gennemgående tjener mere end kvinder. To af fire fædreuger forsvnder Det problem findes stadig med det nye forslag. Samtidig forsvinder to af de fire særlige fædreuger ud af barselsorloven. Hvis kommunerne sparer daginstitutionspladser væk, vælter også regeringens beregninger af, hvor mange mennesker orloven vil trække ud af arbejdsmarkedet. Tallet lyder på 2.500 personer. Tallet holder ikke »Men tallet holder ikke. Man må formentlig regne med, at alle forældre vil bruge - eller blive tvunget til at bruge - den fulde orlov. Og så bliver arbejdskrafttabet snarere på 5.000-10.000 om året«, hedder der i Videncentrets kommentar.