Sigøjnerordning ulovlig

Selv om sigøjnerbørn i Helsingørs skoler har en meget høj tendens til pjæk, er det ikke lovligt at tvinge dem i skole ved at trække forældrene i kontanthjælp, hvis de ikke genner ungerne af sted om morgenen. Det fremgår af en afgørelse, som Det Sociale Nævn i Frederiksborg Statsamt offentliggjorde torsdag - efter at både fagfolk og sigøjnere i Helsingør har klaget. Aftale ophævet Kommunen har i nogle år lavet aftaler med en del kontanthjælpsmodtagere om, at de som aktivering blandt andet skal følge deres børn i skole. Hvis barnet forsømmer, nedsættes kontanthjælpen i forhold til barnets fraværstimer. Men Det Sociale Nævn har nu ophævet aftalen med begrundelsen, at en sådan form for aktivering ikke har grundlag i eksisterende lov. Formanden for det sociale udvalg i Helsingør Kommune, Jan Ewald (K), ærgrer sig. Han peger på, at en evaluering har vist, at børnenes fremmøde er blevet meget bedre. Ordningen omfatter i dag cirka 30 børn. Tvang på vej Helsingør Kommune driver i dag tre særlige sigøjnerklasser. Fem sigøjnerbørn har kunnet sluses ind i det normale skolesystem helt eller delvis, fordi de passer deres skolegang nu - den slags er stort set aldrig sket før, påpeger han. Kommunen overvejer nu at anke gårsdagens afgørelse. Eller at foreslå regeringen, at loven laves om på dette punkt. Jan Ewald erkender, at han indtil videre ikke kan trække i sigøjnerfamiliernes kontanthjælp. Så vil han overveje andre metoder - også tvangsfjernelse. »Hvis forældrene holder børnene fast i uvidenhed og analfabetisme, er børnenes trivsel truet. Og så må vi overveje tvangsindgreb«, siger Jan Ewald. Pjækkeri bunder i kulturbaggrund Han mener, at forældrenes kulturbaggrund er en væsentlig forklaring på pjækkeriet, fordi forældrene er modvillige over for det danske skolesystem. Sådan ser formanden for sigøjnerforeningen Romano, Erik Støttrup Thomsen, det ikke. Han mener, at Helsingør Kommune nægter at løse »de egentlige problemer«. »Der har ikke været beskæftigelse til sigøjnerne i denne by, hvor man bekymrer sig mere om spritbutikkerne, der sælger øl til svenskerne, end om at respektere og integrere en gruppe mennesker, der er fanget i en social og økonomisk fælde«, siger Erik Støttrup Thomsen. Socialt problem Helsingør Kommune startede ordningen som en pisk over sigøjnerfamilier, hvis børn næsten aldrig kom i skole. Men efter kritik blev ordningen udvidet til også at omfatte alle kontanthjælpsmodtagere uanset etnisk baggrund. Tal, som Politiken omtalte sidste år, viser, at blandt Helsingørs omkring 750 sigøjnere lever 85 procent af de voksne af overførselsindkomster. Og kun en håndfuld ud af 174 unge sigøjnere i byen mellem 15 og 24 år har en ungdomsuddannelse. Erik Støttrup Thomsen mener også, at Helsingørs tre særlige klasser til sigøjnerbørn har spillet fallit - og burde kendes ulovlige ligesom trækket i kontanthjælpen ved pjækkeri. »De klasser er udtryk for klar forskelsbehandling. Børnene bliver væk, fordi kommunen intet gør for at skabe dialog og motivere dem og deres forældre«, lyder hans dom.