Stadig flere unge bruger illegale stoffer

Lyt til artiklen

Stadig flere unge bruger illegale stoffer, fastslår Sundhedsstyrelsens rapport "Narkotikasituationen i Danmark 2001", som udkommer i dag. Specielt blandt de 16-24-årige er lysten til at begive sig ind i de hårde stoffers verden skærpet, selv om hash fortsætter med at være det stof, der har den største appel hos de unge. Blandt de hårde stoffer er amfetamin, også kaldet speed, det foretrukne "partystof". Samtidig er også kokain, svampe og ecstasy i højere grad blevet en del af de unges festvaner. Kokain har ellers hidtil primært været populært blandt de lidt ældre unge, men de 16-19-årige bruger nu lige så hyppigt kokain og ecstasy som unge først i 20erne. Derudover har tre gange så mange mænd som kvinder mellem 16 og 24 år brugt et af de hårde stoffer inden for det sidste år, fremgår det af rapporten. Politiet genkender tendensen og påpeger, at blandt andet faldende priser på kokain kan være medvirkende til det stigende forbrug. Kokain - et modestof Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen og medforfatter til rapporten Kari Grasaasen er da heller ikke overrasket over de resultater, rapporten viser. »Det svarer til den udvikling, vi har set i de øvrige europæiske lande, og der er en tendens til, at kokain er et modestof også blandt de helt unge«. Hvad der præcis er årsagen til, at de unges brug af stoffer stiger, ved forskerne ikke meget om, men Kari Grasaasen vurderer, at der blandt andet er kommet en mere liberal holdning til stoffer blandt de unge.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her