Danske virksomheder skal løfte ulandsbistanden

Danske virksomheder skal fremover spille en langt mere central rolle i Danmarks hjælp til udviklingslandene. Det mener VK-regeringen, selv om udviklingseksperter er kritiske over for erhvervsprogrammernes effekt i de fattige lande. »Erhvervsprojekterne har en alt for begrænset virkning i forhold til Danidas overordnede målsætning om fattigdomsbekæmpelse. De erhvervssektorer, der støttes, er ikke nødvendigvis med til at sikre en økonomisk vækst, der i længden afhjælper fattigdommen«, siger Poul Buch-Hansen, direktør for rådgivningsfirmaet Development Associates. Poul Buch-Hansen er forfatteren bag efterårets evaluering af Danidas såkaldte PS-programmer, der stiler mod at få danske virksomheder til at indgå i et samarbejde med lokale firmaer i Danidas programsamarbejdslande. Lokale udkonkurreres »Formålet er at skabe beskæftigelse. Men hjælpen til udvalgte firmaer betyder ofte, at den heldige lokale virksomhed udkonkurrerer konkurrenterne til skade for modtagerlandets samlede beskæftigelse«, siger Poul Buch-Hansen. I den nye redegørelse for miljø- og ulandsbistanden, som blev fremlagt i anledning af regeringens nedskæring i bistanden på i alt 1,5 milliarder kroner, fremhæves støtten til danske investeringer i udviklingslandene som et af de få områder, der fremover bliver opprioriteret. For eksempel planlægger regeringen at etablere et større erhvervsprogram i Ghana. De såkaldte Blandede Kreditter - hvor modtagerlandet kan opnå lån på favorable vilkår på betingelse af, at pengene overvejende bruges til køb af danske varer og tjenesteydelser - får tilført yderligere 25 millioner kroner og ender i år på 275 millioner kroner, mens planen for næste år lyder på 300 millioner kroner. Og endelig er PS-programmerne blandt de poster, der undgår sparekniven. »Det er helt uforståeligt. Hvis Danida ikke vil forbedre programmet, bør man bruge pengene andre steder«, siger Poul Buch-Hansen og henviser blandt andet til de to afrikanske lande Malawi og Eritrea, som regeringen har skåret helt ud af budgettet. Direktør i Center for Udviklingsforskning Poul Engberg-Pedersen er enig. »Det er vigtigt, at erhvervslivet er med i bistandsarbejdet. Men vi må stille de samme krav til virksomhederne som til de private bistandsorganisationer: at de er i stand til at forstå og bidrage til den samlede udvikling, ikke kun komme med nålestik«, siger han. DI: Arbejdspladser I Dansk Industri (DI)forstår afsætningspolitisk chef, Hans Peter Slente, ikke kritikken. »Erhvervsfolk er ikke udviklingsspecialister og er ikke nødvendigvis ude for at redde verden. Men de kan producere søm og trillebøre, og det er med til at skabe arbejdspladser og fremme modtagerlandenes økonomiske vækst. Og når danske virksomheder etablerer en lokal virksomhed, vil det stort set altid være en forbedring for miljøet og for de lokalansattes arbejdsforhold«, siger Hans Peter Slente, der er glad for regeringens prioritering. »Et miljøprojekt, der skal redde en fugleart, skaber jo heller ikke arbejdspladser. Der er intet i vejen for, at ulandsbistand kan foregå udfra forskellige målsætninger og med forskellige aktører«, siger DI-chefen. Venstres udenrigspolitiske ordfører, Pia Larsen, mener, at regeringen »har god grund« til at opprioritere erhvervslivet i ulandsbistanden. »Det er jo nu engang sådan, at økonomisk vækst kommer fra erhvervslivets aktiviteter og investeringer«, siger hun.