Leddegigt kan forebygges

Leddegigt, en af de mest smertefulde og invaliderende gigtformer, skyldes sandsynligvis først og fremmest udefra- kommende faktorer, f.eks. infektioner. Arvelighed, som man i mange år har ment kunne ligge bag leddegigtens udbredelse, spiller en langt mindre rolle end hidtil antaget. Det påviser et dansk forskerhold, der har taget det unikke danske tvillingeregister til hjælp i sin forskning. Tvillinge-forsøg Godt 37.000 tvillinger medvirker i undersøgelsen, der i dag offentliggøres i British Medical Journal, og stærkt nedtoner genetikkens betydning for leddegigt. Men den giver ikke noget svar på, hvad det så er, der kan forårsage sygdommen. »Sandsynligvis er der tale om en række forskellige faktorer og ikke en enkelt ting, der kan give denne sygdom. Vi ved, at tobak kan være en risikofaktor, men det er ikke det samme som, at alle patienter med leddegigt også er rygere. Formentlig er der også tale om påvirkninger fra vores miljø generelt, fra vores livsstil, måske vore spisevaner - og sikkert også infektioner af forskellig art. Men vi synes, at vores budskab må være opmuntrende for patienterne. For når der ikke er tale om en overvejende arvelig lidelse betyder det, at det trods alt må være muligt at gøre noget ved sygdommen«, siger lederen af undersøgelsen, 1. reservelæge Anders J. Svendsen, Odense Universitetshospital. Gigtforening tilfreds I Gigtforeningen bliver nyheden modtaget med tilfredshed. Blandt foreningens 70.000 medlemmer er 15.000-20.000 ramt af leddegigt, oplyser direktør Lene Witte. »Den slags forskningsresultater er utroligt vigtige for os og for vore medlemmer. Den medicin, leddegigtpatienterne får, har meget stærke bivirkninger, og derfor er det meget væsentligt hver gang man kan slå ring om en ny side af disse problemer. Når vi grundlæggende ved, at dette her ikke primært handler om arvelighed, kommer vi tættere på noget, der både kan forebygge og helbrede gigten, ja måske løse gigtens gåde«, siger Lene Witte. Forskerholdet fra Odense Universitetshospital har dykket ned i det store og unikke danske tvillingeregister for at søge leddegigtens mysterium belyst. »Hvis dette her var en genetisk sygdom, ville der uundgåeligt være et vist sammenfald af sygdommen hos især de én-æggede tvillinger, der har samme gener, samme arvemasse. Vi fandt ikke et eneste tilfælde, hvor begge én-æggede tvillinger havde leddegigt, og blandt de tve-æggede fandt vi blot to tilfælde. Så selv om vores undersøgelse rent statistisk ikke indeholder nok patienter til at drage helt sikre konklusioner, er det tydeligt, at der ikke findes faste holdepunkter for arvelighed i denne sygdom«, siger han. Hård sygdom Ifølge Anders J. Svendsen er leddegigt en forholdsvis 'ny' sygdom, som først i de senere år er blevet afgrænset som en særskilt lidelse. Også det taler imod, at den skulle være arvelig - selv om mange forskere faktisk mener, at den er det. Det antages almindeligvis, at 1 pct. af befolkningen - det svarer til ca. 50.000 mennesker - har leddegigt. Det mener Anders J. Svendsen dog er sat for højt. Gigtforeningen har undersøgt leddegigtpatienternes livsvilkår, og det er et stærkt vidnesbyrd om lidelse. »80 pct. siger, at de har smerter og stivhed i ledene hver eneste dag, og 75 pct. siger, at leddegigten har givet dem nedsat livskvalitet. Flertallet oplever betydelig træthed, og hver tiende kan ikke selv vaske sit hår eller ordne indkøbene på grund af leddegigten. En lille gruppe kan end ikke klæde sig selv på. Vore undersøgelser viser, at efter 6-10 år med leddegigt er halvdelen af patienterne ikke længere på arbejdsmarkedet«, siger Lene Witte.